Materiallære 1915

— 246 — Methoden egner sig bedst for tyndt Gods, da Af Rulnin- gen kun trænger ca. 10 til 12 mm ind i Godset. Det er derfor særlig saadanne Genstande som Nøgler, Laasedele, Bygningsbeslag, Stormkroge, Smaadele til Cykler og Land- brugsmaskiner, Pettings til trukne Rør o. s. v., der lader sig fremstille som hammerbart Støbegods. 392. Tempergods eller Temperstaalgods, som det ogsaa benævnes, fremstilles af lignende Materiale og paa samme Maade som hammerbart Støbegods. Det er sværere og grovere Gods, hvor Afkulningen som Regel ikke er drevet synderlig vidt. Tempergods kan derfor karakteriseres som ufuldstændig hammerbart Støbegods. 11. Smedeligt Jærn. A. Det smedelige Jærns Fremstilling og Anvendelse. 393. Som omtalt § 345 er Jærn med et Kulstofindhold paa 1,5 % °g derunder smedeligt, og Smedeligheden samt Svejseligheden tiltager, jo mere Kulstofindholdet aftager. Samme Sted er endvidere omtalt, at Jærn med 0,5 °/0 Kul- stof og derover er hærdeligt, samt at Hærdeligheden, men tillige ogsaa Skørheden tiltager med voksende Kulstofindhold. Ved det smedelige Jærns Anvendelse har dets Hærdelig- hed samt Smedelighed og Svejselighed til alle Tider spillet en stor Rolle. Allerede tidligt gav man det Jærn, der kunde modtage en brugelig Hærdning, et særligt Navn, Staal, me- dens alt det øvrige kaldtes Jærn eller Svejsejærn. Efter- haanden som Kulturen skred frem, opstod der nye Methoder til Fremstilling af Staal og Jærn, hvorved disse Materialers Kvalitet og Egenskaber i mange Henseender forandres, uden at Hovedforskellen ophævedes. Det var særlig i forrige Aar- hundrede, at Udviklingen i denne Henseende log Fart, først ved Digelstaalets Opsving før Aarhundredets Midte, men navnlig dog ved Bessemer-, Thomas- og Martinprocessens Fremkomst i Aarhundredets sidste Halvdel. Sidstnævnte Processer revolutionerede Jærnindustrien, og i de Aar, da