Materiallære 1915

— 247 — gammelt og nyt mødtes paa Jærnmarkedet i skarp, hensyns- løs Konkurrence, opstod der en saadan Forvirring i Begre- berne »Jærn og Staal«, at vi endnu ikke har forvundet Føl- gerne. I Afsnittet »Jærnet som Handelsvare« er disse For- hold nærmere oplyst. 394. Som Forholdene har udviklet sig, skelner man mel- lem to Hovedgrupper, nemlig: Smedeligt Jærn fremstillet i dejgagtig Tilstand. Efter Kulstofindholdet kaldes det henholdsvis Svejsejærn eller Svejsestaal Smedeligt Jærn fremstillet i flydende Tilstand. Det kaldes altsammen Staal uden Hensyn til, om det er hærde- ligt eller ikke. Staal, der kan hærdes, kaldes dog i Almin- delighed »haardt Staal«, medens det uhærdelige Staal kal- des »blødt Staal«. Nogen skarp Grænse er der imidlertid ikke mellem de to Sorter; de glider jævnt over i hinanden. a. Smedeligt Jærn fremstillet i dejgagtig Tilstand. Svejsejærn og Svejsestaal. 395. Svejsejærn fremstilles ved Afkulning af Raajærn enten ved H erdfriskning eller ved Pudling. I begge Til- fælde udvindes det som hvidglødende, dejgagtige Klumper. Ved Af Rulningen af Raajærnet stiger nemlig Smeltepunktet, og da Af kul ningen foregaar ved en Temperatur, der ikke ligger synderligt over Raajærnets Smeltepunkt, kan det frem- stillede meget kulstoffattige Jærn ikke holde sig flydende. Samtidig med Kulstoffets Bortbrænding forslagges ogsaa de fleste af Raajærnets Urenheder. De hvidglødende dejgagtige Klumper indeholder derfor en Mængde Slagge, der søges fjernet ved mekanisk Bearbejdning, saaledes som nærmere skal omtales nedenfor. Det færdigt behandlede Svejsejærn indeholder dog endnu nogen Slagge, og jo mindre Slagge- indholdet er, desto mere ensartet og bedre er Svejsejærnet. 396. Svejsestaal kan fremstilles paa samme Maade som Svejsejærn, hvis man til Fremstillingen bruger særlig man- ganrigt Raajærn. Manganet sinker nemlig Afkulningen, saa