Materiallære 1915

— 248 — at man bedre er i Stand til at kontrollere, naar der er bort- brændt en passende Kulstofmængde. Drt saaledes fremstil- lede Svejsestaal er imidlertid af en temmelig tarvelig Be- skaffenhed, da det endnu indeholder for meget af Raajærnets Urenheder. Det bedste Svejsestaal fremstilles derfor ved Opkulning af Svejsejærn ved den saakaldte Cementering, og Svejse- staal, fremstillet paa den Maade, kaldes Cementstaal. Saavel Svejsestaal som Cementstaal indeholder Slagge. 397. Herdfriskning foretages paa en aaben Herd, der ligner en almindelig Smedeesse. Paa Herdens Bund lægges et Lag Jærnilter og derover Trækul. Ovenpaa Trækullet an- bringes Raajærnet, hvorefter det hele dækkes til med Træ- kul og antændes. Ved Hjælp af en Blæsebælg blæses Luft ind forneden i Herden, hvorved Trækullet forbrændes, og Raajærnet smelter. De smeltede Raajærnsdraaber falder ned gennem Baalet og afkulles noget af Blæseluftens Ilt, samtidig iltes ogsaa Raajærnets Silicium og Mangan, og den dannede Slagge samler sig tillige med det nedsmeltede Raajærn paa Herdens Bund, hvor Raajærnet størkner, idet det yderligere afkulles ved Berøringen med Jærnilterne og den iltholdige Slagge. Den størknede Jærnklump løftes op fra Bunden og »friskes« paany ved Nedsmeltning foroven i Baalet. Frisk- ningen gentages saa mange Gange, at man tilsidst faar en dejgagtig Klump, en »Luppe«, der bestaar af kulstoffattigt, slaggeholdigt Jærn. 398. Luppen bearbejdes under en Damphammer, hvor- ved en Del af Slaggen presses ud. Den hugges derefter i flere Stykker, der ophedes til Svejsevarme i en Svejseovn og strækkes ud til Raaskinner under Damphammer eller i et Valseværk, hvorved atter noget af Slaggen fjernes. Raaskin- nerne hugges i Stykker, og af Stykkerne danner man en Pakke, en »Kat«, der igen opvarmes til Svejsehede, svejses, strækkes ud til Stænger, der hugges i Stykker o. s. v. For hver Gang denne Behandling gentages, forbedres Svejse- jærnet; det bliver mere slaggefrit og ensartet samt faar en udpræget senet Struktur.