Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 255 — jærnets Silicium og Mangan, hvilket sker under saa stærk en Varmeudvikling, at Temperaturen i Pæren stiger flere Hundreder Grader. Under Blæsningen slaar en kraftig Flamme med stor Larm ud af Pærens Munding. Af Flam- mens Farve og Udseende kan Værkmesteren følge Processens Gang og standse Blæsten paa det rette Tidspunkt. Som Regel maa man afkulle Staalet mere end ønskeligt for den senere Anvendelse, man faar ellers ikke .bortbrændt tilstrækkelig meget af Raajærnets Urenheder. Under Blæsningen iltes ogsaa noget Jærn til Jærnforilte, der opløses i Staalet, men udskilles ved Størkningen og gør Staalet rødskørt. En Del af det udskilte Jærnforilte kan ogsaa reduceres af Kulstol fra Staalet, hvorved der dannes Kulilte, hvilket har den uheldige Følge, at der opstaar Blærer i Staalet, naar det efter Udstøbningen henstaar til Afkøling i Formene. Dels for at øge Kulholdigheden og dels for at uskadeliggøre Jærnfor- iltet giver man derfor Pæren en Tilsætning af Ferroman- gan eller Spejljærln, lige forinden Blæsningen skal ophøre. Man svinger Pæren om i vandret Stilling, standser Blæsten og kaster rødvarmt Ferromangan eller Spejljærn ned i Pæren, hvorefter Blæsten atter sættes til, og Pæren rejses op i lodret Stilling. Efter nogle Sekunders Blæsning er Staalet færdigt til Udstøbning, idet Ferromanganets eller Spejljærnets Kulstof og Mangan fordeler sig i det flydende Staal, der op- tager Kulstoffet, medens Manganet reducerer Jærnforiltet under Slaggedannelse. Hvis det drejer sig om nogen videre Opkulning, er det dog ikke heldigt at foretage denne ved Hjælp af Ferromangan og Spejljærn, da Staalet i saa Fald bliver for manganholdigt og derfor skørt. En større Opkul- ning opnaar man bedst ved at drysse Trækuls- eller Koks- pulver i Straalen, naar det flydende Staal hældes fra Pæren ned i Støbeskeen (Darbyprocessen). Bessemerprocessen forløber i ca. 20 Minutter, og efter Pærens Størrelse kan man i den Tid forvandle 15 å 20 Tons Raajærn til flydende Staal. Det anvendte Raajærn maa være fosforfrit*), thi Fosfor lader sig ikke bortbrænde af *) Bessemerraajærn maa højst indeholde 0,1 °/0.