Materiallære 1915

— 256 — Blæseluftens Ilt ved Tilstedeværelse af kiselsyrerig Slagge, og det gaar derfor over i Staalet, som bliver koldskørt (se Fos- for § 357). Da Hovedmængden af alt Raajærn er fosforhol- digt, fik Bessemerprocessen ikke den Betydning, som man fra Begyndelsen af havde tænkt sig. 406. Thomasstaal. Da man ikke i en almindelig Besse- merpære kunde fremstille brugeligt Staal af fosforholdigt Raajærn, og det paa den anden Side var af den største Be- tydning ogsaa at gøre det fosforholdige Raajærn tilgængeligt for Bessemerprocessen, blev der saavel af Videnskabsmænd som af Teknikere arbejdet energisk paa at udfinde Methoder til Fosforets Fjernelse. Bestræbelserne gik dels ud paa at fjerne Fosforet af Raajærnet inden Behandlingen i Pæren og dels paa at forslagge Fosforet i selve Pæren. Den første Me- thode førte ikke til heldige Resultater, og den anden Methode syntes i lang Tid heller ikke at skulle lykkes. Man indsaa, at Fosfor kunde forslagges ved Hjælp af Kalk, men hvis man giver en Bessemerpære et Kalktilslag, saa vil den ba- siske Kalk ved den høje Temperatur straks forene sig med Pærens kiselsure For, hvorved dette ødelægges. Man forsøgte derfor at erstatte det kiselsure For med et basisk For, men dette mislykkedes i lang Tid, fordi man ikke kunde frem- stille et For, der var tilstrækkelig holdbart. Endelig i 1878 lykkedes det Englænderen S. G. Thomas at fremstille et basisk For af Dolomit (Mg CO3, Ca CO3), der brændtes til Sintring, pulveriseredes og anbragtes i Bessemerpæren med Tjære som Bindemiddel. Det saaledes fremstillede For viste sig at være meget ildfast og tilstrækkelig holdbart, naar man gav Pæren et passende Tilslag af brændt Kalk. Den saaledes fremkomne nye Methode kaldtes »Tho- ma sprocesse n« eller »Den basiske Be s semer p roces« i Modsætning til den oprindelige Bessemerproces, der nu blev kaldt »Den sure Bessemerproces«. 407. Fig. 42 viser i skematisk Snit fire forskellige Sta- dier af Thomasprocessen. Fig. 42 a viser Pæren staaende omtrent lodret. Fra en lille Kalkvogn K, der paa Skinner køres hen over Pærens Munding, styrtes en afvejet Mængde