Materiallære 1915

men havde der f. Eks. været 38 Vægtdele Svovl, vilde man se, at en Del af dette, nemlig de 6 Vægtdele, vilde fordampe under Glødningen, saaledes at Forbindelsen netop kommer til at indeholde 32 Vægtdele Svovl og 56 Vægtdele Jern. b) De kemiske Forbindelser har ganske andre Egenskaber end de Grundstoffer, hvoraf de er dan- nede. Hvis man til den mekaniske Blanding af Svovl og Jern sætter lidt Svovlsyre, vil man se, at Jernet tilsyneladende »forsvinder«, medens Svovlet bliver tilbage. Samtidig frem- kommer der en livlig Luftudvikling, og den udviklede Luft har ingen Lugt, brænder ligeledes lugtfrit med en ikkelysende Flamme, og ledes den ned i en Opløsning af Kobbervitriol, paavirkes denne ikke heraf. Behandler man den kemiske Forbindelse af Svovl og Jern med Svovlsyre paa samme Maade, vil der ogsaa her udvikles en Luftart, men denne har en ubehagelig Lugt, brænder under Udvikling af en stikkende Lugt, og ledes den ned i Kobbervitriolopløsningen, dannes der et sort Bundfald i denne. Samtidig opløses hele Massen i Svovlsyren. c) Naar en kemisk Forbindelse dannes, sker det altid under en Varmetoning. Vi saa før, at naar den mekaniske Blanding af Svovl og Jern opvarmedes, kom den pludseligt i Glød, og er Glødningen begyndt, kan man fjerne Flammen, idet den ved Dannelsen udviklede Varme efterhaanden vil bringe Massen i Glød. Undertiden kan to Grundstofler danne flere Forbindelser med hinanden. Saaledes danner f. Eks. Kulstof og Ilt en Forbindelse »Kulilte«, der indeholder 12 Vægtdele Kulstof og 16 Vægtdele Ilt, og en anden »Kulsyre«, som indeholder 12 Vægtdele Kulstof og 2X16 Vægtdele Ilt. I det hele Laget vil de Vægtmængder af et bestemt Grundstof, der forener sig med den samme Vægtmængde af et andet Grundstof, altid staa i meget simple Forhold til hinanden, f. Eks. 1:2, 1:3, 2:3 o. s. v. 2. For lettere at kunne forklare de kemiske Forbindel- sers Dannelse, har man indført Begreberne Molekyler og