Materiallære 1915

14 Atomer. Man tænker sig, at alle Stofler er opbyggede af uendelig smaa Grundstof-Dele, der kaldes Atomer. Disse Atomer forener sig til Grupper, der kaldes Molekyler, og som er den mindste Mængde, i hvilket et Stof over- hovedet kan forekomme frit. Grundstofferne bestaar herefter af ensartede Mole- kyler, der er opbyggede af ensartede A to mer, de meka- niske Blandinger af uensartede Molekyler, der kan være opbyggede af ensartede eller uensartede Atomer, og de kemiske Forbindelser af ensartede Molekyler, opbygget af uensartede Atomer. Det ligger i Sagens Natur, at man ikke kender Molekylernes Størrelse; men man kan faa et Begreb om, hvor smaa de er derved, at man endnu kan lugte 1/46o ooo ooo Milligram af et ildelugtende Stof »Merkaptan«, og dettes Molekyler maa derfor veje endnu mindre*). Man kan derfor ikke bestemme et Molekyles absolutte Vægt, men man kan ved Metoder, der ikke skal omtales her, bestemme dets relative Vægt, o: dels Vægt i Forhold til et eller andet Molekyles Vægt som Enhed, og hertil har man valgt Brinten. Man antager endvidere, at Brintmolekylet indeholder 2 Atomer, og sætter Brintens Molekylvægt = 2. Brintens Atomvægt bliver da 1**), og de øvrige Grundstoffers Atomvægte bestemmes derefter i Forhold til Brint. 3. I Fysikken lærer man, at en Luftarts Tryk forholder sig omvendt som dens Rumfang, og at alle Luftarter ud- vider og sammentrækker sig lige meget ved Opvarmning eller Afkøling. Da det maa være Luftarternes Molekyler, der har disse Egenskaber, kan man deraf slutte, at der i lige store Rumfang Luftarter, findes lige mange Molekyler; men heraf følger atter, at Luftarternes Molekylvægte maa forholde sig som deres Vægt- •) Man antager, at et Brintmolekyle vejer 32x1025 gr. og har en Diameter paa 0,ooai3 Ju. **) Det har i den nyeste Tid vist sig, at Brintens Atomvægt ikke er nøjagtigt = 1, naar Iltens sættes til 16, men l,01. I det føl- gende er der imidlertid overalt regnet med den gamle Værdi 1.