Materiallære 1915

fylder. Antager vi nemlig, at 1 Liter af to forskellige Luftarter med Molekylvægtene Mx og M2 indeholder a Mole- kyler, vil Vægten af 1 Liter være a Mt og a M2. Kaldes Vægtfylderne af de to Luftarter i Forhold til en eller anden tredje for ft og f2, og er Vægten af 1 Liter af denne tredje P, kan Vægten ogsaa udtrykkes ved fx P og f2 P, og følge- lig vil _ Lp Mi = fi a M2 f2 P eller M2 f2. Nu har man imidlertid, som ovenfor nævnt, sat Brintens Molekylvægt = 2, og bestemmer man Luftarternes Vægt- fylder i Forhold til Brint, bliver dennes Vægtfylde lig 1. Sætter man derfor i Ligningen ovenfor M9 = 2 og f, = 1 bliver den til “ ’ M! fi eller -= 2 fr, altsaa er en Luftarts Molekylvægt det dobbelte af Luftartens Vægtfylde i Forhold til Brint. Kender man omvendt en Luftarts Molekylvægt, kan Luftartens Vægtfylde i Forhold til Brint bestemmes som det halve af Molekylvægten. 4. For lettere at kunne angive de kemiske Forbindelsers Sammensætning betegner man Grundstofferne ved kemiske I egn, hvortil man benytter Begyndelsesbogstavet af Grund- stoilets latinske Navn, undertiden med Tilføjelse af endnu et Bogstav. Saaledes hedder Ilt paa Latin »Oxygenium« og betegnes med O, Brint »Hydrogenium« og betegnes med H, Kvægsølv »Hydrargyrum« og betegnes med Hg, idet man ved Tilføjelsen af det andel Bogstav undgaar Forveksling af Brint og Kvægsølv. De kemiske Tegn betyder imid- lertid ikke alene selve Grundstoffet, men ogsaa 1 Atom af dette og tillige Grundstoffets Atomvægt, □ : det Tal, der angiver Atomets relative Vægt i Forhold til Brint, eller, hvad der er det samme, det Antal Vægtdele, hvormed vedkommende Stof indgaar i Forbindelsen. Iltens Atomvægt er 16, og O betegner altsaa baade 1 Atom Ilt og 16 Vægtdele Ilt. Indgaar der i en kemisk Forbindelse liere