Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 267 —
udvendig, henstilles sædvanlig i Varmeudligningsgruber,
d. v. s. murede Gruber, der er forsynet med Laag og lige
kan rumme en Blok. Ved at bruge Varmeudligningsgruber
opnaar man, at Varmen fordeler sig ensartet gennem hele
Blokken, og at Blokken afkøles meget langsomt. Naar
Varmen efter nogen Tids Forløb har fordelt sig ens over
hele Blokken, tages Blokken op og underkastes en Fortæt-
ning i et Blokvalseværk, hvorved Blærerne sammentrykkes.
Fig. 45 viser et svært Blokvalseværk, et saakaMt Vende-
valseværk, der drives af en omstyrbar Dampmaskine paa ca.
7000 H. K. Valserne er Kalibervalser, d. v. s. de er forsynede
med svære Riller til Styring af Staalblokkene under Gen-
nemgangen. Undervalsen er nedsænket i Gulvet i fast Ind-
stilling, medens Overvalsen kan hæves eller sænkes, hvor-
ved Gennemgangsaabningen, »Kaliberet«, kan varieres. I
Gulvet foran og bagved Valseværket er anbragt en »Rulle-
gang«, der bestaar af en Mængde Ruller, som alle samtidig
kan drejes den ene eller den anden Vej. Den glødende Staal-
blok lægges f. Eks. yderst til højre paa den forreste Rulle-
gang, der sættes i Gang og skyder Blokken saa langt ind i
Valseværkets største Kaliber, at Valserne faar fat i Blokken.
Valserne haler nu selv Blokken gennem Kaliberet og skyder
den ud paa den bagerste Rullegang. Dernæst bringes Val-
serne til at løbe den modsatte Vej, hvorefter den bagerste
Rullegang fører Blokken ind mellem Valserne, der atter
skyder den ud paa den forreste Rullegang o. s. v. For hver
Gennemgang drejes Blokken 90°, og med passende Mellem-
rum sænkes Overvalsen et Stykke.
Nogle af de store Blokke forarbejdes til Kanoner, Panser-
plader og lignende meget svært Gods; men i Almindelighed
deles Blokkene efter Fortætningen i mindre Blokke, der
dels anvendes til Smedegods eller udvalses videre til Stang-
jærn eller Profiljærn.
413. Staalstøbegods. I Halvtredserne i forrige Aarhun-
drede begyndte man saa smaat at udstøbe Digelstaal direkte
til Brugsgenstande, men Fremstillingen af Staalstøbegods tog
18*