Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 267 — udvendig, henstilles sædvanlig i Varmeudligningsgruber, d. v. s. murede Gruber, der er forsynet med Laag og lige kan rumme en Blok. Ved at bruge Varmeudligningsgruber opnaar man, at Varmen fordeler sig ensartet gennem hele Blokken, og at Blokken afkøles meget langsomt. Naar Varmen efter nogen Tids Forløb har fordelt sig ens over hele Blokken, tages Blokken op og underkastes en Fortæt- ning i et Blokvalseværk, hvorved Blærerne sammentrykkes. Fig. 45 viser et svært Blokvalseværk, et saakaMt Vende- valseværk, der drives af en omstyrbar Dampmaskine paa ca. 7000 H. K. Valserne er Kalibervalser, d. v. s. de er forsynede med svære Riller til Styring af Staalblokkene under Gen- nemgangen. Undervalsen er nedsænket i Gulvet i fast Ind- stilling, medens Overvalsen kan hæves eller sænkes, hvor- ved Gennemgangsaabningen, »Kaliberet«, kan varieres. I Gulvet foran og bagved Valseværket er anbragt en »Rulle- gang«, der bestaar af en Mængde Ruller, som alle samtidig kan drejes den ene eller den anden Vej. Den glødende Staal- blok lægges f. Eks. yderst til højre paa den forreste Rulle- gang, der sættes i Gang og skyder Blokken saa langt ind i Valseværkets største Kaliber, at Valserne faar fat i Blokken. Valserne haler nu selv Blokken gennem Kaliberet og skyder den ud paa den bagerste Rullegang. Dernæst bringes Val- serne til at løbe den modsatte Vej, hvorefter den bagerste Rullegang fører Blokken ind mellem Valserne, der atter skyder den ud paa den forreste Rullegang o. s. v. For hver Gennemgang drejes Blokken 90°, og med passende Mellem- rum sænkes Overvalsen et Stykke. Nogle af de store Blokke forarbejdes til Kanoner, Panser- plader og lignende meget svært Gods; men i Almindelighed deles Blokkene efter Fortætningen i mindre Blokke, der dels anvendes til Smedegods eller udvalses videre til Stang- jærn eller Profiljærn. 413. Staalstøbegods. I Halvtredserne i forrige Aarhun- drede begyndte man saa smaat at udstøbe Digelstaal direkte til Brugsgenstande, men Fremstillingen af Staalstøbegods tog 18*