Materiallære 1915

— 268 — dog først rigtig Fart, efter at den basiske Martinproces var godt indarbejdet. Udstøbningen sker næsten udelukkende i Forme af ild- fast Ler, kun i sjældne Tilfælde anvendes Jærnforme. Ved Fremstilling af Lerformene kan der kun benyttes godt, ild- fast Materiale, da Staalet udstøbes ved ca. 1500° C, og der maa lægges Vægt paa, at Formen bliver godt luftig. Staal- støbegods lader sig ikke fortætte efter Udstøbningen, det gælder derfor særlig om at undgaa Blæredannelse. Digelstaal og Martinstaal egner sig godt til Staalstøbegods, medens Bessemer- og Thomasstaal ikke egner sig saa godt til dette Brug, da disse Staalsorter ifølge deres Fremstillingsmaade indeholder særlig meget Luft. Inden Brugen bør Staalstøbegods underkastes en langsom Udglødning, hvorved man baade fjerner Støbespændinger og forbedrer Strukturen. Staalstøbegods er omtrent dobbelt saa dyrt som almin- deligt Støbegods. Man fremstiller derfor kun Genstande som Staalstøbegods, naar der enten stilles særlige Fordringer til deres Modstandsevne overfor Stød og Slid, eller der kræves større Styrke, end Støbejærn kan yde, medens paa den anden Side Genstandenes Form er af en saadan Art, at det vilde blive for dyrt at fremstille dem ved Smedning. Som Staalstøbegods fremstilles saaledes undertiden: Hydrauliske Pressecylindre, Valseværksstativer, Tandhjul, Krydshoveder, Spande til Muddermaskiner, Skibsagterstævne og deslige. Staalsorternes Anvendelser. 414. Digelstaalet anvendes til Staalstøbegods, hvortil det egner sig særlig godt, baade paa Grund af sin Styrke, og fordi det har ringe Tilbøjelighed til Blæredannelse. Digel- staalets vigtigste Anvendelse er imidlertid til Værktøjsstaal. Det anvendes dog ogsaa en Del til Maskindele, hvortil der stilles særlige Fordringer i Retning af Styrke og Sejghed, samt til Staaltraad, der f. Eks. bruges til Klaverstrenge,