Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 271
Fejl i Jærnet og om den Behandlingsmaade, Jærnet har
været underkastet. Strukturen viser tillige, hvorledes Jærnet
er bygget, samt i mange Tilfælde hvilke Stoffer, der indgaar
i Jærnet, og hvorledes de indgaar deri. Man skelner mellem
»Makrostruktur«, der kan iagttages med de blotte Øjne
eller med Lupe, og »Mikrostruktur«, der kun kan iagt-
tages ved Mikroskopets Hjælp.
Makrostruktur.
422. Makrostrukturen iagttages dels paa Brudflader og
dels paa Jærnets Overflade eller paa Snitflader, der dog som
Regel først maa slibes, poleres og ætses. Jo niere Kulstof
Jærnet indeholder, des finere Struktur viser Bruddet. Slagge
og Jærnforilte kan undertiden forekomme i saa store Mæng-
der, at de viser sig som mørke Pletter paa Brudfladen.
Staalsorterne viser et kornet krystallinsk Brud. Ved
Afkølingen af det flydende Staal danner der sig nemlig
rundt omkring i Massen smaa Krystaller, der ligger tilfæl-
digt orienterede. Til hver enkelt Krystal slutter sig nye Kry-
staller, saa at der opstaar Krystalhobe, »Korn«, hvori de
enkelte Krystaller er ens beliggende. Efterhaanden støder
Kornene sammen og opfylder hele Massen. Det størknede
Staal er altsaa bygget af forskelligt orienterede Korn, me-
dens hvert Korn er dannet af ens orienterede Krystaller. En
Brudflade viser derfor kornet Struktur, idet Bruddet hoved-
sagelig sker langs med Kornenes Skilleflader.
Svejsejærnet viser ogsaa et kornet krystallinsk Brud,,
hvis Bruddet fremkaldes pludselig uden forudgaaende
Formforandringer, f. Eks. ved at man gennemfiler en Stang
et Stykke fra alle Sider og derpaa slaar den over med et
kraftigt Slag.
423. Man skelner mellem grovkornet og finkornet
Struktur. Kornstørrelsen paavirkes af den kemiske Sammen-
sætning, af den Varmebehandling, Materialet har været
underkastet, og af Materialets mekaniske Bearbejdning i
varm som i kold Tilstand.