- 272 —
Jo færre fremmede Be-
standdele Jærnet indeholder,
desto større er Kornene.
Ved for stærk Opvarm-
ning forbrændes Jærnet og
faar en ujævn eller hullet
Overflade, og samtidig bliver
Strukturen meget grov kry-
stallinsk. Jo kulstoffattigere
Jærnet er, desto højere kan
det ophedes uden at forbræn-
des. Selv om Jærnet ikke op-
hedes saa stærkt, at det viser
sig forbrændt, vil en stærk
Ophedning dog kunne gøre
Jærn og i Særdeleshed Staal
grov krystallinsk; man siger,
at Jærnet har været »over-
hedet«. Overhedet og under-
tiden ogsaa forbrændt Staal
f ig- 16 kan atter erholde den oprin-
delige Struktur, naar det ud-
glødes længe ved en passende høj Temperatur.
Saavel ved kold som ved varm Bearbejdning formind-
skes Kornstørrelsen, og ved Traadtrækning eller Valsning kan
Kornene forlænges i Paavirkningens Retning.
Ved et langsomt fremkaldt Brud viser Svejsejærn ofte en
senet Struktur, f. Eks. hvis Jærnet trækkes over med enjævnt-
voksende Kraft. Den senede Struktur kommer dog bedst frem,
naar man, som vist i Fig. 46, med en Mejsel laver et Hak i den
ene Side af Prøvestykket og dernæst bøjer det helt sammen.
Den senede Struktur skyldes som nævnt i § 398 den Behand-
ling, Svejsejærnet har været underkastet for at fjerne Slaggen.
424. Som omtalt i § 410 kan der opstaa Blærer og Hul-
rum i Staalblokke. Disse Utætheder presses sammen ved
Staalblokkenes Fortætning, men er dog stadig til Stede i Staalet
som Revner, da de ikke kan sammensvejses, fordi Materialet