Materiallære 1915

— 273 — Fig. 47. omkring saadanne Blærer og Hulrum er særlig urent. Under- tiden kan Revnerne iagttages paa en Brudflade, men i Reglen maa Fladen slibes og poleres og un- derkastes en Ætseprøve x) for at Revnerne kan træde tydeligt frem. 425. I en Staalblok kan Staa- let være af meget uens Sam- mensætning, hvilket skyldes de saakaldte »Særstørkninger« 2). Jo større Blokken er, og jo lang- sommere Afkølingen sker, desto større Forskel i Sammensætning er der mellem et vandret Tvær- snits yderste og midterste Dele og mellem Blokkens øverste og nederste Dele. Det viser sig end- videre, at der findes flest Uren- heder foroven og midt i Blok- ken. Da tillige de fleste Blærer findes foroven i Blokken, plejer man sædvanlig at bortskære Blokkens øverste Tredie- del. Ved den paafølgende Udvalsning af Resten af Blok- ken formindskes Tværsnitsarealet stadig, uden at Sammen- sætningen af dets yderste og midterste Dele forandres. I en Jærnbjælke eller i andet udvalset Staal skelner man derfor mellem »Randstaalet«, der bestaar af Blokkens yderste Lag, og »Kærnestaalet«, der er dannet af Blokkens Kærne og derfor indeholder mest af de fremmede Stoffer. L) Som Ætsemiddel anvendes en Opløsning af Kobberammonium- klorid i Vand Man opløser 10 g. Kobberanimoniumklorid i 120 cm3 Vand. Forinden Ætsningen maa Fladen omhyggeligt afledtes ved Vaskning med Sprit. Efter Ætsningen viser Ætsefladen sig rød paa Grund af udskilt findelt Kobberpulver, der sidder løst paa Jærnet og derfor kan vaskes af. ®) Særstørkninger omtales nærmere i Afsnittet Legeringer.