— 274 —
Fig. 47 viser en Ætseprøve af et Tværsnit af et I-Jærn. Man
ser, at Kærnestaalet er stribet og mørkere end Randstaalet.
En kemisk Analyse gav det Resultat, at Randstaalet inde-
holdt 0,06 % Kulstof og 0,07 % Fosfor, medens Kærnestaalet
indeholdt 0,11 % Kulstof og 0,15 % Fosfor.
Mikrostruktur.
426. Betragter man et Stykke blankpoleret Jærn med de
blotte Øjne, vil man næsten altid faa det Indtryk, at Jærnet
er en ensartet og tæt Masse. Betragter man det imidlertid
under et Mikroskop, vil man ofte se, at det indeholder en
Fig
48.
Del fint fordelte Urenheder, fine Porer og lignende. Men
hvis man først underkaster det fintpolerede Jærnstykke en
Ætsning med et passende Ætsemiddel, vil Jærnet under
Mikroskopet vise sig at bestaa af enMængde forskellige Be-
standdele. Slaggehobe og andre Urenheder træder saaledes
tydeligt frem. Fig. 48 viser to Snit gennem Svejsejærn fra
den gamle Knippelsbro. De sorte Pletter er Slagge. I Fig.
48 a er Snittet lagt parallelt med Valseretningen, i Fig. 48
b er det lagt vinkelret paa denne. Forstørringen er 18 Gange.
Som Regel anvendes betydelig stærkere Forstørring, man kan
da se Korngrænserne som uregelmæssige Polygoner, og ved
meget stærk Forstørring kan man ogsaa se, hvorledes de
enkelte Korn er bygget op.