Materiallære 1915

— 277 — Fig. 50 a. Martinstaal med 1,35 % Kulstof. Forstørret 75 Gange. Det mørke er Perlit, det lyse er Cementit. 431. Til Sammenligning med ovennævnte Mikrofotografier er med- taget Mikrofotografler af hvidt og graat Raajærn. Fig. 50 b. Hvidt Raajærn med over 4,3 % Kulstof. Forstørret 25 Gange. Det mørke er Perlit, det lyse Cementit. Man ser, at der findes meget mere Cementit end i Fig. 50 ct, og at Cementilten op- træder i brede sammenhængende Aarer. Fig. 50 c. Graat Raajærn. Forstørret 40 Gange. De mørke Streger er Grafitblade, de lyse Bestanddele, der omgiver Grafitbladene, er Ferrit, det mørke er Perlit. 3. Haardhed. 432. Haardheden har stor Betydning for Jærnets Bear- bejdning og Anvendelighed. I § 174 er forklaret, hvad man forstaar ved Haardhed og den Betydning, Haardheden i Al- mindelighed har for et Materiales tekniske Anvendelighed, og i §§ 202 og 204 er beskrevet, hvorledes Haardhedsprøverne foretages. Jærnets Haardhed afhænger af den kemiske Sammen- sætning, endvidere af den mekaniske Bearbejdning og Varme- behandling, det har været underkastet. Samtidig med Haard- heden vokser ogsaa Skørheden, hvilket er et Forhold, der har stor Betydning for Jærnets Anvendelighed. Af de fremmede StofFer har Kulstoffet størst Indflydelse paa Haarheden. Jo mere Kulstof Jærnet indeholder, des større er dets Haardhed og Skørhed saavel i kold som i varm Tilstand. Krom, Wolfram og Nikkel forøger ogsaa Haardheden men dog ikke i saa høj Grad som Kulstoffet^ ligesom de heller ikke foraarsager saa stor en Skørhed som dette. Ved mekanisk Bearbejdning som Valsning, Trækning, Hamring, Drivning, Trykning, Presning o. s. v. vokser Jærnets Haardhed og Skørhed, hvilket sætter en Grænse for, hvor- vidt en Formgivning kan drives, uden at Materialet beska- diges. Ved en passende Udglødning kan man imidlertid atter