Materiallære 1915

gøre Materialet blødt, saa at det paany kan taale kold Be- arbejdning. Varmebehandlingen har stor Indflydelse paa Jærnets Haardhed. Ved langsom Afkøling fra glødende Tilstand bli- ver Jærnet saa blødt, som det overhovedet kan blive ifølge dets kemiske Sammensætning. Ved hurtig Afkøling fra ca. 750° C. faar Jærnet derimod sin størst mulige Haardhed, og jo kulstofrigere det er og jo hurtigere det afkøles, desto større bliver Haardheden og Skørheden. Hvis man paany -opheder saadan hurtigt afkølet Jærn, mister det noget af sin Haardhed og Skørhed, selv om det kun ophedes til lidt over Hundrede Grader Celsius. 4. Hærdelighed. 433. Hærdeligheden afhænger af Kulstofindholdet. Alle- rede ved et Indhold af 0,4 °/0 Kulstof faar Jærnet en bety- delig Haardhedsforøgelse ved hurtig Afkøling fra rødglødende Tilstand. Man regner dog gærne, at Jærnet skal indeholde 0,5 % Kulstof, for at det ved hurtig Afkøling fra ca. 750 0 C. skal faa en Haardhedsforøgelse, der har praktisk Betyd- ning. At Varmebehandlingen har stor Indflydelse paa, hvor- ledes Kulstoftet indgaar i Jærnet er allerede omtalt i § 429. Ved langsom Afkøling fra Glødhede dannes saaledes Perlit, der er meget blødt. Ved hurtig Afkøling fra ca. 750° C. faar Kulstoffet ikke Tid til at udskille sig og danne Perlit. Kulstoffet vedbliver derfor at være opløst i Jærnet, og der dannes Martensit, som er meget haardt. Paa disse For- hold beror Staalets Hærdning. 434. Ved Hærdningen opvarmes Staalet langsomt til ca. 750 0 C. enten i en almindelig Smedeesse eller i en særlig Hærdeovn. Naar Temperaturen under Opvarmningen er steget til ca. 700 0 C., sønderdeles Perlitten, og Kulstoffet op- løser sig i Jærnet. Det har stor Betydning, at man opvarmer til den rigtige Temperatur, thi hvis Temperaturen er for lav, laar man ikke Perlitten sønderdelt og som Følge deraf hær- des Staalet ikke ved den paafølgende hurtige Afkøling. Op-