Materiallære 1915

— 279 varmer man derimod for stærkt, risikerer man, at Staalet over- hedes eller endog forbrændes. Naar Hærdningstemperaturen er naaet, afkøles Staalet hurtigt. Jo hurtigere Afkølingen sker, desto mere Martensit vil Staalet komme til at inde- holde. Fig. 50 d viser et Mikrofotograf! af hærdet Martin- staal, der indeholder 0,5 % Kulstof. Den Haardhed, Staalet faar ved Hærdningen, afhænger af, hvilket Hærdemiddel man benytter, og hvorledes selve Afkølingen foretages. Vand er det almindeligst benyttede Hærdemiddel. Destilleret Vand er bedst, men hvis dette ikke kan faas, bør man bruge rent Regnvand. Hærdevandet bruges sjældent iskoldt, da saa koldt Vand sædvanlig giver for stor Haardhed og Skørhed og let foraarsager Revnedannelse i Staalet. 20 0 C. er den mest pas- sende Temperatur, Vandet kan have, og denne Temperatur bør temmelig nøje overholdes under Hærdningen. Holder Vandet mellem 40 og 50 0 C., vil det sjældent hærde til- strækkeligt, og kogende Vand hærder overhovedet ikke. Uilder Hærdningen føres Staalet frem og tilbage i Hærde- vandet, for at dette ikke skal faa en for stærk lokal Op- varmning. Staalet maa ikke stikkes ret dybt ned i Vandet, thi idet det glødende Staal rører Vandet, danner der sig straks Vanddamp, der lægger sig som en Kappe omkring Staalet og formindsker Afkølingen. De udviklede Vanddampe bør let kunne slippe bort, hvilket bedst kan ske, naar Hærd- ningen foretages foroven i Vandet. Hvis man giver Hærde- vandet en Tilsætning af Kogsalt ellei Svovlsyre, vil Damp- boblerne lettere slippe ud af Vandet, hvis Hærdeevne der- ved forøges. Giver man derimod Hærdevandet en Tilsætning af Soda eller Sæbe, forringes dets Hærdeevne, idet der dan- ner sig Skum paa Vandet, saa al Dampen har vanskeligere ved at undslippe. I Stedet f6r Vand kan man ogsaa benytte Tran, Raps- olie, Tælle o. s. v. Disse Stoffer køler langsommere, saa at man faar en svagere Hærdning. 435. I Reglen ønsker man kun at faa en mindre Del af Godset hærdet. Dette kan enten opnaas ved, at man kun opvarmer den paagældende Del, som derefter hærdes, eller