Materiallære 1915

— 282 — man dypper Godset i Olie eller smeltet Talg og opvarmer det over en Esse, indtil Olien eller T algen antændes, derpaa afkøles Godset i Vand. En Mængde Værktøjer som Bor, Drejestaal og Høvlestaal, der kun skal være haarde i den ene Ende, anløbes ofte »bagfra«, d. v. s. man hærder kun Spidsen og anløber den ved Varmen fra den bagved liggende Del af Godset. Saa snart den ønskede Anløbningsfarve viser sig, afkøles hele Stykket. Som Eksempel paa, ved hvilke Temperaturer forskellige Genstande anløbes, skal nævnes, at Bordknive, Savblade til Træ og Skraamejsler anløbes blaat, Fjedre, Koldmejsler, Saksekæber og Lokkestempler violet, Spiralbor rødbrunt, og at Høvlestaal og Drejestaal samt almindelige Bor og Fræsere anløbes gult. Almindeligt Staal, der er hærdet og anløbet, maa slibes med Forsigtighed og helst paa vaad Sten, da det let kan varme sig for stærkt ved Slibningen. Man maa selvfølgelig ogsaa passe paa, at Bor, Høvlestaal, Drejestaal og Fræsere ikke varmer sig over Anløbningstemperaturen ved Brugen. 438. Overfladehærdning er omtalt under Indsætning i § 402. 439. Specielle Hærdningsmetoder. De saakaldte Hur- tigstaal, der i de senere Aar anvendes mer og mer i moderne indrettede Værksteder, fordi de kan arbejde omtrent dobbelt saa hurtigt som de almindelige Staalsorter, kræver særlige Hærdningsmetoder. Foruden Kulstof og de sædvanlige Uren- heder, der findes i Jærn, kan Hurtigstaalene indeholde Stoffer som Mangan, Krom, Wolfram eller andre endnu sjældnere Stoffer. Disse Stoffer bevirker, at det hærdede Staal kan be- vare sin Haardhed selv ved Temperaturer mellem 500 og 600 0 C. Hærdningstemperaturen ligger højt, sædvanlig over 1000° C, og Hærdningen sker enten i en kold Luftstrøm eller i Olie. Vand kan ikke benyttes, da det foraarsager Hærderevner.