Materiallære 1915

283 — 5. Smedelighed. 440. Smedeligheden afhænger af Jærnets kemiske Sam- mensætning og af den Temperatur, ved hvilken Smedningen foretages. Jo renere Jærnet er, des blødere og sejgere er det, desto lettere lader det sig smede, og jo stærkere Opvarmning kan det taale. Det rene kulstoffattige Svejsejærn er det bedst sinedelige af alle Jærnsorter. Ved Opvarmning gaar det jævnt over fra fast til flydende Tilstand, og det taaler en stærk Opvarmning uden at forbrænde. Smedeligheden aftager stærkt, naar Kulstofmængden til- tager. Kulstoffet forøger nemlig Jærnets Haard hed, og det bevirker endvidere, at Smedningen maa foregaa ved en lavere Temperatur, da Jærnet forbrændes des lettere, jo mere Kul- stof det indeholder. Kulstofrigt Staal maa saaledes smedes ved svag Kirsebærrødglødhede, medens kulstoffattigt Svejse- jærn kan smedes ved lys Hvidglødhede. Af de øvrige Stoller, der findes i Jærnet, har Svovl, Jærn forilte og Slagge en meget skadelig Indflydelse paa Smedeligheden. Disse Stoffer gør nemlig Jærnet rødskørt, d. v. s. skørt i rødvarm Tilstand, saa at det let revner ved mekanisk Bearbejdning. Svovlet er del mest skadelige af de nævnte Stoffer, idet selv et meget ringe Svovlindhold foraar- sager Rødskørhed. Svejsejærn bør højst indeholde 0,01 % Svovl, medens blødt Staal kan taale et Svovlindhold paa indtil 0,05 °/0, fordi det tillige indeholder noget Mangan, der formindsker Svovlets skadelige Virkninger. 441. Smedning maa ikke foretages ved Temperaturer under Rødglødhede, idet alle Jærnsorter er mer eller mindre skøre ved Temperaturer mellem 600 0 og 100 0 C. Denne særlige Art af Skørhed kaldes Blaaskørhed, fordi den op- rindelig blev iagttaget ved, at man bearbejdede Jærn sam- tidig med, at den blaa Anløbningsfarve viste sig. Hvis Jærnet bearbejdes, medens det er blaaskørt, kan der danne sig Revner i det, og da disse Revner ofte er saa fine, at de ikke kan iagttages med det blotte Øje, kan man aldrig være sikker paa, at et Stykke Gods ikke har taget Skade, naar 19*