Materiallære 1915

— 287 — Ilt, vil Jævnet ilte sig, hvorved Svejsestedet forbrændes, saa at man faar en daarlig Svejsning. Dernæst skal Svejsebræn- deren holdes i en saadan Afstand fra Svejsestedet, at Flam- mens varmeste Sted virker paa dette. Holdes Svejsebræn- deren for langt borte fra Svejsestedet, tager Opvarmningen for lang Tid, saa at man risikerer en for stærk Iltning af Jærnet. Holdes Brænderen derimod for tæt ind til Svejse- stedet, udsættes Jærnet for en Opkulning, saa at Svejse- stedet bliver haardl og desuden forbrændt i Overfladen. Det ovenfor anførte skal kun antyde nogle af de Van- skeligheder, der viser sig ved autogen Svejsning. Det maa absolut tilraades at søge en grundig teoretisk og praktisk Uddannelse paa en Fagskole, inden man indlader sig paa at udføre autogen Svejsning. Angaaende autogen Svejsning gælder i Almindelighed, at Styrken, selv ved god Svejsning, vil være noget ringere end Styrken af det usvejsede Materiale. Men det er dog navnlig Sejgheden, der nedsættes. Denne kan undertiden gaa ned til af det usvejsede Materiales. Autogen Svejsning anvendes med Fordel i en Mængde Tilfælde, hvor Styrke og Sejghed spiller en underordnet Rolle. Den bør dog ikke anvendes til Samling af Konstruk- tionsdele, til hvilke der stilles særlige Krav i Retning af Styrke og Holdbarhed. Thermitsvejsning. Ved denne Svejsning sker Godsets Opvarmning til Svejsehede ved Hjælp af »Thermit«, der er en Blanding af pulviseret Jærnmellemilte Fe3 O4 og Alumi- niumpulver. Ophedes Thermit til en vis 1 emperatur træder Aluminiumet i Forbindelse med Ilten i Jærnmellemiltet, saa at der dannes Korund, Al2 O3. 3 Fe3 O4 + 8 Al = 9 Fe + 4 Al2 O3 Den kemiske Proces ledsages af en Varmeudvikling paa ca. 3000 0 C, saa at saavel det udskilte Jærn som Korunden smelter. Thermittens Forbrænding foregaar som Regel i en ildfast Digel, i hvis Bund der findes et Hul, som lukkes med en ildfast Prop. Den Varme, der behøves for at ind-