Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 288 —
lede den kemiske Proces, skaffes til Veje ved, at man med
en Stormtændstik antænder en Tændmasse, der er anbragt
ovenpaa Thermitten. Processen forløber i et Øjeblik, hvor-
efter den hede flydende Masse bringes til at flyde ud gen-
nem Hullet i Diglens Bund og videre ned i en Form, der
omgiver Svejsestedet. Dette kan f. Eks. være de sammen-
stødende Ender af to Sporvejsskinner. Idet Skinnernes af-
rettede Endeflader presses sammen med stor Kraft, vil Var-
men fra den flydende Thermitmasse bevirke, at de svejses
sammen.
Elektrisk Svejsning. Opvarmningen sker her ved Hjælp
af en elektrisk Strøm. Der anvendes som Regel en Strøm
af stor Styrke og ringe Spænding1), idet man i saa Fald
trykker Svejsefladerne sammen med stor Kraft og tilfører og
afleder Strømmen saa nær som muligt ved Svejsefladerne,
saaledes at Strømmen passerer disse. Den store Strømstyrke
vil da bevirke saa stærk en Opvarmning, at Svejsefladerne
smelter sammen. Undertiden sker Svejsningen dog ogsaa ved
Hjælp af en elektrisk Lysbue. Denne tilvejebringes mellem
Svejsestedet, der er forbundet med den negative Pol, og
Svejseapparatet, der danner den positive Pol og f. Eks. kan
beslaa af en Kulstang eller en Jærnstang. Anvender man en
Kulstang2) som positiv Pol, opvarmes Svejsestedet, indtil
Svejsefladerne smelter sammen, uden at der tilføres Svejse-
stedet fremmed Materiale. Anvender man derimod en Jærn-
stang3) som positiv Pol, og anbringer man Stangen lodret
over Svejsestedet, vil Stangens Ende smelte, saa at der falder
flydende Jærndraaber ned paa Svejsestedet, som derved til-
føres Materiale, hvilket i mange Tilfælde kan være nød-
vendigt.
7. Styrke.
445. Det smedelige Jærns Styrke afhænger af en Mængde
forskellige Forhold, f. Eks. af den kemiske Sammensætning,
*) Elihu Thomsons Metode.
-) Benardos Metode.
3) Slavianoffs Metode.