Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
- 288 — lede den kemiske Proces, skaffes til Veje ved, at man med en Stormtændstik antænder en Tændmasse, der er anbragt ovenpaa Thermitten. Processen forløber i et Øjeblik, hvor- efter den hede flydende Masse bringes til at flyde ud gen- nem Hullet i Diglens Bund og videre ned i en Form, der omgiver Svejsestedet. Dette kan f. Eks. være de sammen- stødende Ender af to Sporvejsskinner. Idet Skinnernes af- rettede Endeflader presses sammen med stor Kraft, vil Var- men fra den flydende Thermitmasse bevirke, at de svejses sammen. Elektrisk Svejsning. Opvarmningen sker her ved Hjælp af en elektrisk Strøm. Der anvendes som Regel en Strøm af stor Styrke og ringe Spænding1), idet man i saa Fald trykker Svejsefladerne sammen med stor Kraft og tilfører og afleder Strømmen saa nær som muligt ved Svejsefladerne, saaledes at Strømmen passerer disse. Den store Strømstyrke vil da bevirke saa stærk en Opvarmning, at Svejsefladerne smelter sammen. Undertiden sker Svejsningen dog ogsaa ved Hjælp af en elektrisk Lysbue. Denne tilvejebringes mellem Svejsestedet, der er forbundet med den negative Pol, og Svejseapparatet, der danner den positive Pol og f. Eks. kan beslaa af en Kulstang eller en Jærnstang. Anvender man en Kulstang2) som positiv Pol, opvarmes Svejsestedet, indtil Svejsefladerne smelter sammen, uden at der tilføres Svejse- stedet fremmed Materiale. Anvender man derimod en Jærn- stang3) som positiv Pol, og anbringer man Stangen lodret over Svejsestedet, vil Stangens Ende smelte, saa at der falder flydende Jærndraaber ned paa Svejsestedet, som derved til- føres Materiale, hvilket i mange Tilfælde kan være nød- vendigt. 7. Styrke. 445. Det smedelige Jærns Styrke afhænger af en Mængde forskellige Forhold, f. Eks. af den kemiske Sammensætning, *) Elihu Thomsons Metode. -) Benardos Metode. 3) Slavianoffs Metode.