Materiallære 1915

— 289 — Temperaturen, Varmebehandlingen, den mekaniske Bearbejd- ning, det har været underkastet o. s. v. Den kemiske Sammensætnings Indflydelse. Med sti- gende Kulstofindhold forøges Styrken, men da samtidig ogsaa Haardheden og Skørheden tiltager stærkt, tør man ikke gaa ret højt med Kulstofindholdet i Jærn, der skal an- vendes til Konstruktionsdele. Ønsker man særlig stærkt og sejgt Jærn, giver man det som omtalt i §§ 404 og 408 en Tilsætning af Krom, Wolfram, Mangan eller Nikkel. Silicium og Mangan virker paa samme Maade som Kulstof om end i svagere Grad. Man regner gerne, at Byg- ningsjærn ikke bør indeholde over 0,1 % Silicium og 0,3 å 0,5 % Mangan, da Sejgheden ellers formindskes for stærkt. Fosfor gør Jærnet kold skørt, d. v. s. saa skørt ved almindelig Temperatur, at det ved Slag og Stød springer, som om det var Støbejærn. Blødt Staal til Bygningsjærn bør højst indeholde 0,1 % Fosfor, og Dampkedelplader af blødt Staal bør ikke indeholde over 0,04 °/0 Fosfor. Svovl, Jærnforilte og Slagge gør som omtalt i § 440 Jærnet rødskørt. Disse Stoffer kan dog ogsaa foraarsage Kold- skørhed, idet Revner, der er dannet ved varm Bearbejdning af Materialet, kan brede sig og tilsidst hidføre Brud, naar Ma- terialet i kold Tilstand udsættes for Slag og Stød eller for Paa virkninger, der hyppigt skifter fra Træk til Tryk. I kold Tilstand kan Jærn optage Brint, hvis det kom- mer i Berøring med dette Stof, f. Eks. ved at surt Grube- vand faar Lov til at berøre Staaltraadstove, der benyttes i Gruberne, og hvorved der sker en Brintudvikling, eller man ved Traadtrækning underkaster Staaltraad en Syrebejdsning for at løsne Glødskal paa Traaden eller ved Bejdsning før Galvanisering. En Brintoptagelse gør Jærnet koldskørl, og man kalder denne særlige Art af Koldskørhed for »Bejdse- skørhed«. Hvis bejdseskørt Jærn opvarmes eller henlægges i længere Tid paa et tørt Sted, forsvinder Brinten atter. Bejdseskørheden forringer kun Materialets Bøjelighed.