Materiallære 1915

— 292 — blokke efter i længere Tid at have henstaaet i Varmeudlig- ningsgruber fortættes ved Valsning i et Blokvalseværk, hvor- ved Blærer i Blokkene fortættes. Foruden dette opnaar man ogsaa, at en mulig tilstedeværende overhedet Struktur bringes til at forsvinde. Her skal i denne Forbindelse gøres opmærksom paa, at man ved Smedning altid bør udnytte den sidste »Hede« fuldt ud. Afslutter man nemlig Smedningen for lidlig, risi- kerer man let ikke at faa normal Struktur. Det smedelige Jærns Styrkeforhold. I nedenstaaende Tabel angives Flydegrænse, Brud grænse og Brudforlængelse for de almindeligst benyttede Jærnsorter: Elydegrænse kg pr mm2 Brudgrænse kg pr. mm 2 Forlængelse i °/0 for normal Maalelængde Svejsejærn 18-28 33—40 10—20 Blødt Staal .... 25—30 34—45 20—30 Haardt Staal. . . 28— 45—200 0—20 III. Jærnet som Handelsvare. T værsnitsformer. 446. Som allerede tidligere nævnt hersker der megen Forvirring i Betegnelserne »Jærn og Staal«, idet det har vist sig umuligt i Praksis at blive enige om, hvornaar et Materiale skal kaldes Jærn, og hvornaar det skal kaldes Staal. »Dansk Ingeniørforening« nedsatte i 1892 et Udvalg, der skulde søge at fremskaffe Forslag til ensartede Beteg- nelser for Jærn og Staal, og dette Udvalgs Forslag blev ogsaa vedtaget som anbefalelsesværdig^ men det er ikke lykkedes at gennemføre det af flere Grunde. For det første forbinder man endnu fra gammel Tid med Begrebet »Staal« Forestillingen om et særlig godt Materiale, bedre end »Jærn«, og mange Forhandlere finder derfor deres Regning ved at