Materiallære 1915

— 293 — sælge et blødt jærnlignende Materiale, der er fremstillet ved Siemens- eller Bessemerprocessen, som »Staal«. I et enkelt 1 ilfælde er saaledes det samme Materiale, udgaaet fra samme Fabrik, af en Forhandler solgt som »Siemens-Martinjærn med 0,7 °/0 Kulstof« og af en anden som »Værktøjsstaal«. For det andet skyldes Forvirringen lige saa meget Uvi- denhed eller Ligegyldighed hos Forbrugerne. I det følgende er de af »Dansk Ingeniørforening« anbefalede Betegnelser anvendte, og disse er: Jærn: Alt Metal, hvori Grundstoffet Jærn udgør den langt overvejende Del. Raajærn (Pigjern, i Støberierne ofte fejlagtig kaldet »Ru- jærn«): Det i raa Barrer forekommende Jærn, som er bestemt til Omsmeltning. Støb ej ærn: Det ved Smeltning og Udstøbning i de al- mindelige Jærnstøberier fremstillede Produkt. Hammerbart Støbegods: Støbejærn, der ved en Af- kul ningsproces efter Støbningen er gjort smedeligt. Smedeligt Jærn: Jærn, der kan taale Smedning. Ud- trykket bruges nærmest i Modsætning til Støbejærn. S med ej ærn: Jærn, der er anvendeligt til Smedebrug, altsaa dels Svejsejærn og dels blødt Staal. Svejsejærn: Smedeligt, ikke hærdeligt Jærn, fremstillet ved Pudling eller Herdfriskning som dejgagtige Klumper, der derefter er sammensvejsede ved Hamring og Valsning. Staal: Alt Jærn, der er baade hærdeligt og smede- ligt, °g desuden de i flydende Tilstand fremstillede smedelige Jærnsorter (Bessemer-, Thomas-, Martinstaal), selv om de ikke er hærdelige. Haardt Staal: Staal, der lader sig hærde. Blødt Staal: Staal, der ikke væsentligt lader sig hærde. Grænsen mellem haardt og blødt Staal er ganske jævn, og det kan være vanskeligt i Tvivlstilfælde at afgøre, om en Staalsort skal regnes til den ene eller anden Gruppe. Under- tiden tager man Brudgrænsen som Skelnemærke, og »Hütte« angiver Grænsen til 50 kg/mm3.