— 294 —
Svejsestaal: Haardt Staal, fremstillet af Svejsejærn eller
ved Pudling.
Bessemerstaal: Staal, fremstillet ved Gennemblæsning
af smeltet Raajærn med Luft i en Bessenierconverter.
Thomasstaal: Staal, fremstillet som Bessemerstaal, men
med Tilsætning af Kalk og andre Baser, hvorved fosfor-
holdigt Raajærn kan benyttes.
Martinstaal: Staal, fremstillet i Flammeovn derved, at
smeltet Raajærn afkulles ved Tilsætning af kulstoffattigt
Jærn eller Malm.
Digelstaal: Staal, fremstillet ved Smeltning i Digler.
Det kaldtes, før Tilvirkningen af Staal i flydende Tilstand
dreves i det store, for »Støbestaal«.
Staalstøbegods (blødt eller haardt): Staal, støbt i
Forme.
Paa Tysk kaldes »blødt Staal« for »Flusseisen« og »haardt
Staal«, fremsillet i flydende Tilstand, for »Flussstahl«.
Svejsejærn.
447. Svejsejærn bruges næsten ikke mere, fordi det ikke
med Hensyn til Prisen kan konkurrere med det bløde Staal.
Kun ældre Smede anvender det, fordi det er det tilvante,
og desuden har det endnu nogle faa specielle Anvendelser,
f. Eks. til Møttrikker. Det gaar udelukkende i Handelen
som Stangjærn og for en Del som tynde Plader, der bruges
til Kunstsmedearbejder, fordi dets store Sejghed gør det vel
egnet til Drivning og Cicelering*).
Blødl Staat.
448. Blødt Staal er det Jærnmateriale, der langt over-
vejende bruges i Teknikken. Det gaar i Handelen med Kul-
stofindhold paa 0,05 — 0,25 %, og de forskellige Sorters Kul-
stofindhold betinger forskellige Egenskaber og Anvendelser
*) Se ogsaa § 403.