Materiallære 1915

— 19 — 3 Atomer Jern med 4 Atomer Ilt til Jernmellemilte (Fe3 O4). Man udtrykker dette ved at sige, at Grundstofferne har for- skellig Valens og kalder dem monovalente, divalente, trivalente, tetravalente o. s. v., eftersom de forener sig med 1, 2, 3, 4 o. s. v. Atomer Brint eller Klor. Klor og Brint er monovalente, Svovl og Ilt divalente o. s. v. Hvis et Stof ikke kan forene sig med Brint eller Klor, kan man f. Eks. bestemme Valensen ved dets Iltforbindelse, idet Valensen er dobbelt saa stor som Antallet af Iltatomer, der forbinder sig med vedkommende Stof. Meget ofte optræder et og samme Grundstof med for- skellig Valens. Saaledes danner f. Eks. Kulstof og Ilt to forskellige Forbindelser Kulilte CO og Kulsyre CO2. 1 den første er Kul di valent, i den anden tetravalent. Jern danner med Svovl Forbindelsen Fe S, Svovljern, og Fe S2, Svovl- kis, o. s. v. Undertiden forener Atomerne sig til Alomgrupper, der optræder som et enkelt Atom af et »nyt Grundstof«. Saa- danne Atomgrupper kaldes »Radikaler«. Ilt og Brint danner f. Eks. et Radikal (OH), der er monovalent og kaldes Hydroxyl; Brint og Kvælstof danner Radikalet (NHJ Am- monium, der ganske optræder som et Metal. 8. Grundstofferne og de kemiske Forbindelser er enten luftformige, flydende eller faste. De luftformige Stoffer kan ved samtidig Anvendelse af Iryk og Afkøling fortættes til Vædsker. Det er meget ofte overordentlig lave Temperaturer og store Tryk, der kræves for at fortætte Luftarterne, og jo højere Temperaturen er, desto større skal Trykket ogsaa være. Det har imidler- tid vist sig, at der for hver Luftart findes en Temperatur, den kritiske Temperatur, der er den højeste, ved hvil- ken man kan fortætte Luftarten. Er Temperaturen højere end den kritiske, kan man overhovedet ikke fortætte Luft- arten, hvor store Tryk man end anvender. Den kritiske Temperatur er meget forskellig for de forskellige Luftarter. For Ilt er den 4-118°, for Kulsyre -|- 310 og for Brint 2*