Materiallære 1915

— 20 — 4- 238°. Det til den kritiske Temperatur svarende I ryk, kaldes det kritiske Tryk. De flydende Forbindelser kan i Reglen fordampe, og Fordampningen sker desto lettere, jo højere lempeiaturen °g jo lavere Trykket er. I Kemien anvendes ofte Destilla- tion, hvorved man forstaar en Fordampning med paa- følgende Afkøling af Dampene, saaledes at disse atter foi- tættes. Ved Destillation kan man skille et i en Vædske opløst fast Stof fra denne, idet det opløste Stof ikke destil- lerer over. Har man en Blanding af to Vædsker med for- skelligt Kogepunkt, kan man skille dem fra hinanden ved Destillation, idet Vædsken med det laveste Kogepunkt tor- trinsvis destillerer over. Ligger Vædskemes Kogepunkter tæt ved hinanden, maa Destillationen ofte gentages flere Gange. En særlig Art Destillation er den tørre Destillation, ved hvilken de Stoffer, der skal overdestillere, først dannes ved selve Destillationen. Den tørre Destillation udføres med faste Stoffer, f. Eks. Træ, der ophedes i lukkede Retorter. De faste Stoffer kan ofte gøres flydende (smelte) ved Opvarmning. Ved Smeltepunktet forstaas den Tempera- tur, ved hvilken Stoffet gaar over fra fast til flydende Tilstand. Ligger denne Temperatur lavt, kaldes Stoffet let smelteligt, ligger den højt, kaldes det tungtsmeltelig. Mange faste Stoffer dekomponeres under Opvarmningen, medens andre straks fordampe uden at smelte. Disse sidste kan underkastes en lignende Proces som Vædskernes Destilla- tion; den kaldes her en Sublimation. Ofte optræder de faste Stofler som ejendommeligt for - mede Legemer, begrænsede af plane Flader og i Former, der er bestemte og altid de samme for samme Stof, dog kan et og samme Stof undertiden optræde med tleie for- skellige Former, og der svarer da i Reglen forskellige fysi- ske eller kemiske Egenskaber til hver Form. De Legemer, der optræder paa denne Maade, kaldes Krystaller. De indeholder ofte en vis Mængde Vand, der altid er den