Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 317 — 469. Søm, Spiger, Stifter og Skruer. Søm kan være smedede og er da i Reglen fremstillede af Svejsejærn eller meget blødt Staal. De udmærker sig ved stor Sejghed og Styrke, men kan undertiden være vanskelige at slaa i, fordi de er tilbøjelige til at bøje sig under Hammerslagene; des- uden er de ret dyre. For smedede Søm kan man udtrykke Holdkraften ved P = a (b 4-/) /, hvor b er Bredden, og t Tykkelsen af Sømmet, l den Længde af Sømmet, der sidder i Træet, udtrykt i cm, og a en Kon- stant, der er for Sidetræ Endetræ Naaletræ............ 41 62 Bøg................. 66 99 j£g................. 77 115 Hvidbøg............. 82 123 Af denne Formel faas Holdkraften i kg. Traadstifter er de hyppigst anvendte, fordi de er langt billigere end de smedede Søin. De fremstilles af firkantet Traad i særlige Maskiner, der forsyner dem med Hoved og Spids, og som kan fremstille 3000-20 000 Søm pr. Time efter Størrelsen. De faas i Længder paa 5 —250 mm og med 0,5—10 mm Tykkelse. De mindre kan kun faas runde, me- dens de større faas baade runde og firkantede. De smaa Søm (under 25 mm) kaldes Stifter, medens de meget store kaldes Spiger. Til Bastsømning af Bræder, hvor man ikke ønsker at se Søm- hovederne, bruger man »Dykker«, der mangler Hoved, og som drives lidt ned under Træets Overflade, hvorefter Hullet dækkes med Kit. Skruer har enten Gevin for Metal og kaldes da Jærnskruer (Fig. 94), eller for Træ og ■0 Fig. 94. kaldes saa Træ- eller Holzskruer (Fig. 95). De har enten et halvkugleforniet Hoved (halvrunde Skruer) eller et kegle- stubformet Hoved med Spidsen nedad Fig 95.