Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 317 —
469. Søm, Spiger, Stifter og Skruer. Søm kan være
smedede og er da i Reglen fremstillede af Svejsejærn eller
meget blødt Staal. De udmærker sig ved stor Sejghed og
Styrke, men kan undertiden være vanskelige at slaa i, fordi
de er tilbøjelige til at bøje sig under Hammerslagene; des-
uden er de ret dyre. For smedede Søm kan man udtrykke
Holdkraften ved
P = a (b 4-/) /,
hvor b er Bredden, og t Tykkelsen af Sømmet, l den Længde
af Sømmet, der sidder i Træet, udtrykt i cm, og a en Kon-
stant, der er for
Sidetræ Endetræ
Naaletræ............ 41 62
Bøg................. 66 99
j£g................. 77 115
Hvidbøg............. 82 123
Af denne Formel faas Holdkraften i kg.
Traadstifter er de hyppigst anvendte, fordi de er langt
billigere end de smedede Søin. De fremstilles af firkantet
Traad i særlige Maskiner, der forsyner dem med Hoved og
Spids, og som kan fremstille 3000-20 000 Søm pr. Time
efter Størrelsen. De faas i Længder paa 5 —250 mm og med
0,5—10 mm Tykkelse. De mindre kan kun faas runde, me-
dens de større faas baade runde og firkantede. De smaa
Søm (under 25 mm) kaldes Stifter, medens de
meget store kaldes Spiger. Til Bastsømning
af Bræder, hvor man ikke ønsker at se Søm-
hovederne, bruger man »Dykker«, der mangler
Hoved, og som drives lidt ned under Træets
Overflade, hvorefter Hullet dækkes med Kit.
Skruer har enten Gevin for Metal og kaldes
da Jærnskruer (Fig. 94), eller for Træ og
■0
Fig. 94.
kaldes saa Træ- eller Holzskruer
(Fig. 95). De har enten et halvkugleforniet
Hoved (halvrunde Skruer) eller et kegle-
stubformet Hoved med Spidsen nedad Fig 95.