Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 318 —
Træ.
Fig. 97.
gøre
skal
mod Skruen (undersænkede Skruer). De fremstilles paa
automatiske Maskiner i store Mængder og er derfor meget
billige. Jærnskruerne fremstilles i Reglen efter engelsk Maal
med Withworths Gevin. Holzskruerne gaar i Handelen efter
Numre, og hvert Nummer faas i forskellige Længder.
470. Bolte adskiller sig fra Skruerne ved at være for-
synede med Møtrikker. De faas i mange forskellige Størrel-
ser og Former, af hvilke her kun skal omtales:
Bolte med sekskantet Hoved og Møtrik (Fig. 96).
Diametren angives som Regel i en-
gelske Tommer, da Boltene i Almin-
delighed er forsynede med Withworths
Gevin. Længden angives ved Afstan-
den fra Boltens Hoved til Enden, og
da Møtrikkens Højde er lig Bolte-
diametren, maa man huske at
længere end den Dimension, den
Bolten saa meget
spænde over.
Brædebolte er beregnede til Sammenspænding af
For at Bolten ikke skal dreje sig rundt, er dens Skaft fir-
kantet paa et Stykke nærmest Ho-
vedet (Fig. 97). Møtrikken er som
oftest firkantet, og der anbringes en
Spændeskive under den, for at man
ikke skal ødelægge Træet ved Mø-
trikkens Drejning.
Franske Skruer eller Træskruebolte er store Skruer
med fir- eller sekskantet Hoved og Træskruegevin. De
bruges til Samling af Træ, hvor man ikke vil eller kan be-
nytte gennemgaaende Bolte med Møtrik.
471. Støbejærnet gaar som Regel ikke i Handelen i fær-
dige Former, fordi det som oftest kan støbes i Nærheden
af Forbrugsstedet, og man med lige stor Lethed kan give
det de forskellige Former, der i hvert enkelt Tilfælde er de
mest passende og hensigtsmæssige. Af de enkelte Former,
der gaar i Handelen som Normaler, skal nævnes: