Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 327 førstnævnte Fremgangsmaade giver en uholdbar Forkobring, hvorimod man ved galvanisk Forkobring kan opnaa en god Beskyttelse for Jærnet, idet Kobberlaget baade hæfter godt til Jærnet og er tæt, naar det ikke er alt for tyndt. 483. Fornikling udføres sædvanlig ad galvanisk Vej. Den beskytter Jærnet udmærket, i Særdeleshed hvis Jærnet forkobres inden Forniklingen. Nikkel hæfter nemlig bedre til Kobber end til Jærn. 484. Emaillering udføres med en letsmeltelig glasagtig Masse, en Emaille, hvis Hovedmasse bestaar af Kiselsyre, Alkalier, Aluminiumilte og Kalk, men som tillige sædvanlig indeholder farvende Metalilter, der tilsættes, fordi de giver Emaillen særlige Brugsegenskaber. Hovedmassen fremstilles af Stoffer som calcineret Soda, Kvarts, Feldspat, Flusspat, Kryolit o. lign. Hvormange af disse Stoller der indgaar i en Emaille, og i hvor stor Mængde de indgaar, lader sig som Regel ikke angive, da en Emailles Sammensætning sæd- vanlig betragtes som en Fabrikshemmelighed, og en kemisk Analyse f. Eks. ikke kan angive, om Kiselsyreindholdet stammer fra Kvarts eller Feldspat. Metalilterne virker regu- lerende paa Emaillens Smeltepunkt samtidig med, at de er dens farvende Bestanddel. En Tilsætning af Koboltilte farver saaledes Emaillen blaa, medens en Tilsætning af Tinsyre (Tinaske) gør Emaillen uigennemsigtig hvid. Emaille fremstilles ved Sammensmeltning af Bestand- delene, hvorefter den smeltede Masse hældes ud i Vand. Derved størkner den til Smaakorn (den granuleres) og bli- ver saa skør, at den let lader sig flnmale. Finmalingen sker med Vand i Kværne eller Kuglemøller. Den finmalede Emaillevælling paaføres Jærngenstandene, som derpaa hen- stilles til Tørring. Efter Tørring fastbrændes Emaillen, idet man opheder Genstandene til lys Rødglødhede i lukkede Ovne. Man bruger i Reglen to Slags Emaille, nemlig en saakaldt »Grundmasse«, der ingen farvende Metalilter indeholder, og en »Dækmasse«, der indeholder Metalilterne og derfor har et lavere Smeltepunkt end Grundmassen. Ved Emaillering efter denne Metode fastbrænder man Grund-