Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 327
førstnævnte Fremgangsmaade giver en uholdbar Forkobring,
hvorimod man ved galvanisk Forkobring kan opnaa en god
Beskyttelse for Jærnet, idet Kobberlaget baade hæfter godt
til Jærnet og er tæt, naar det ikke er alt for tyndt.
483. Fornikling udføres sædvanlig ad galvanisk Vej.
Den beskytter Jærnet udmærket, i Særdeleshed hvis Jærnet
forkobres inden Forniklingen. Nikkel hæfter nemlig bedre til
Kobber end til Jærn.
484. Emaillering udføres med en letsmeltelig glasagtig
Masse, en Emaille, hvis Hovedmasse bestaar af Kiselsyre,
Alkalier, Aluminiumilte og Kalk, men som tillige sædvanlig
indeholder farvende Metalilter, der tilsættes, fordi de giver
Emaillen særlige Brugsegenskaber. Hovedmassen fremstilles
af Stoffer som calcineret Soda, Kvarts, Feldspat, Flusspat,
Kryolit o. lign. Hvormange af disse Stoller der indgaar i en
Emaille, og i hvor stor Mængde de indgaar, lader sig som
Regel ikke angive, da en Emailles Sammensætning sæd-
vanlig betragtes som en Fabrikshemmelighed, og en kemisk
Analyse f. Eks. ikke kan angive, om Kiselsyreindholdet
stammer fra Kvarts eller Feldspat. Metalilterne virker regu-
lerende paa Emaillens Smeltepunkt samtidig med, at de er
dens farvende Bestanddel. En Tilsætning af Koboltilte farver
saaledes Emaillen blaa, medens en Tilsætning af Tinsyre
(Tinaske) gør Emaillen uigennemsigtig hvid.
Emaille fremstilles ved Sammensmeltning af Bestand-
delene, hvorefter den smeltede Masse hældes ud i Vand.
Derved størkner den til Smaakorn (den granuleres) og bli-
ver saa skør, at den let lader sig flnmale. Finmalingen sker
med Vand i Kværne eller Kuglemøller. Den finmalede
Emaillevælling paaføres Jærngenstandene, som derpaa hen-
stilles til Tørring. Efter Tørring fastbrændes Emaillen, idet
man opheder Genstandene til lys Rødglødhede i lukkede
Ovne. Man bruger i Reglen to Slags Emaille, nemlig en
saakaldt »Grundmasse«, der ingen farvende Metalilter
indeholder, og en »Dækmasse«, der indeholder Metalilterne
og derfor har et lavere Smeltepunkt end Grundmassen. Ved
Emaillering efter denne Metode fastbrænder man Grund-