Materiallære 1915

— 328 — massen ved en Temperatur, der ligger lidt under dens Smelte- punkt; derefter paaføres Dækmassen, der bringes til at smelte ovenpaa den fastbrændte Grundmasse. Denne Fremgangs- maade er særlig nødvendig ved Emaillering af Støbejerns- gpnstande, idet Metalilterne ellers ilter det glødende Støbe- jærns Kulstof under Kuliltedannelse, saa at der opstaar Blærer i Emaillelaget. En god Emaille yder en fortrinlig Beskyttelse mod Rust- angreb. Den angribes hverken af Madvarer, syreholdigt Vand eller Ammoniakdampe. For at en Emaillering skal være holdbar, maa Emaillen være sammensat saaledes, at den ved Opvarmning og Afkøling udvider og sammentrækker sig lige saa meget som Jærnet. I modsat Fald vil Emaillelaget nemlig revne og ødelægges. 485. Overtræk med Jærnmellemilte udføres paa flere Maader. De forskellige Metoder gaar ud paa at om- danne Jærnets Overflade til Jærnmellemilte, Fe3 04, altsaa at fremkalde en kunstig Glødskal. Man leder saaledes over- hedet Damp af ca. 280 0 C. ind i et Rum til Jærn, der er opvarmet til ca. 550 0 C. Vanddampen ilter da det glødende Jærn til Jærnmellemilte. Man kan ogsaa lede Kulilte ind i et Rum til glødende Jærn, hvis Overflade i Forvejen er om- dannet til Rust. Kulilten vil da reducere den glødende Rust til Jærnmellemilte. Et Lag af Jærnmellemilte beskytter godt mod Rust, hvis det er fuldstændig ensartet og sammenhængende. Jærnmel- lemiltelaget kan imidlertid let beskadiges, da det er ret skørt og sprødt, og da Jærnmellemilte er elektronegativt i Forhold til Jærn, vil Jærnet hurtig ruste paa alle de Steder, hvor Jærnmellemiltelaget er beskadiget. Metoden anvendes mest overfor Smaating. 486. Fernisering udføres med Linoliefernis, der paa- føres i et ret tyndt Lag. Fernislaget optager Ilt fra Luften og »tørrer« derved til en gennemsigtig elastisk Hinde. En god Fernis bør ikke være klæbrig et Døgn efter Paasmø- ringen, paa den anden Side maa den heller ikke være alt for hurtigtørrende, thi derved forringes dens Holdbarhed.