Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Metalloiderne. Brint. H = 1. 9. Brint forekommer ikke i fri Tilstand paa Jorden, (hvorimod den findes frit i stor Mængde paa Solen). Der- imod findes den meget udbredt i bunden Tilstand, navnlig i Vand, af hvilket den udgør desuden findes den i alle Syrer og Baser, i de naturligt forekom niende Gasarter, i Petroleum og Stenkul og i organiske Stoffer. Det er en farveløs Luftart uden Lugt eller Smag. Dens Vægtfylde er meget lille, idet den er 14,48 Gange lettere end atmosfærisk Luft. Man kan derfor opsamle Brint i et om- vendt Glas, helde den opad fra et Glas til et andet, ligesom den paa Grund af sin ringe Vægtfylde egner sig til Fyldning af Luftballoner. Brinten er kun lidt opløselig i Vand. Den kan ved 4- 238° og 14 Atm. Tryk fortættes til Vædske. Naar Brinten antændes, vil den brænde med ikke lysende Flamme til Vand, idet den forener sig med Ilt. H2 + O = H2O. Ved Forbrændingen udvikles en betydelig Varmemængde, idet 1 kg. Brint ved sin Forbrænding afgiver 29000 Kalorier (1 kg. Stenkul afgiver ca. 7000 Kai.). Naar Brinten brænder i ren Ilt, har Flammen en meget høj Temperatur, ca. 2700°, og kan benyttes til Smeltning af tungtsmeltelige Stoffer, f. Eks. Platin, ligesom den ogsaa har været benyttet til Frembringelse af stærkt Lys, idet man i Flammen anbragte et usmelteligt Stof, f. Eks. Kalk, som da ved Glødningen udsendte et stærkt Lys. Ilt-Brintflammen, eller som den i