Materiallære 1915

— 23 - Reglen kaldes »Knaldgasflammen«, har tidligere været benyttet til autogen Svejsning, men er nu fortrængt af Ilt- Acetylenflammen. En Blanding af 1 Rumfang Ilt og 2 Rumfang Brint kaldes »Knaldgas«, fordi den ved Antændelse eksploderer vold- somt under Dannelse af Vand. Blandinger al Brint og Lull er ligeledes eksplosive, og jo mere jo nærmere Blandings- forholdet er ved 2 Rumfang Brint til 5 Rumfang Luft. 10. I Reglen fremstilles Brint af Syrer og Metal. En Syre er en Brintforbindelse, hvis Brint let kan erstattes af et Metal. Den kemiske Forbindelse, der dannes ved, at Metallet træder ind i Stedet for Syrens Brint, kaldes et Salt Sætter man f. Eks. lortyndet Svovlsyre til Zink, vil Brinten og Metallet bytte Plads, idet der dannes svovlsurt Zinkilte og udvikles Brint. Zn + H2 SO4 = Zn SO4 + H2. Fremstillingen af Brint kan foretages i en Luftudviklings- flaske, o: en Flaske, i hvis Hals der anbringes en med to Huller gennemboret Prop. Gennem det ene Hul stikkes en Paafyldningstragt, hvis Rør omtrent naar ned til Flaskens Bund, og i del andet Hul anbringes et bøjet Glasrør til Afledning for Brinten. Da Blandinger af Brint og Luft, som ovenfor nævnt, er eksplosive, maa man være sikker paa, at Brinten er ren, før den benyttes. Man prøver, om dette er Tilfældet, ved at holde et Reagensglas med Bunden opad over Afledningsrørets Munding, indtil det er fyldt med Brint, og antænder derpaa Indholdet. Brænder det med en pibende Lyd, er Brinten uren, medens ren Brint brænder roligt. Brinten blev allerede iagttaget af Paracelsus i det 16. Aarhundrede, men blev først i 1777 af Cavendish paavist som en særlig Luftart. Navnet Brint skyldes H. C. Ørsted. Ilt. O = 16. 11. Ilt er det mest udbredte af alle Grundstoffer. Det findes frit i den atmosfæriske Luft, af hvilken det udgør ca. 21 %. I bunden Tilstand findes den i Vandet, der