Materiallære 1915

— 24 — efter Vægt indeholder 8/9 Ilt, samt i de fleste Bjergarter og i næsten alle organiske Stoffer. Den udgør ca. 47 °/0 af Jordskorpens Vægt. Ilt er en farveløs Luftart uden Lugt eller Smag. Dens Vægtfylde i Forhold til atm. Luft er ln, og 1 Liter Ilt vejer 1,43 gr- Den er noget opløselig i Vand (Fiskenes Aandedræt). Den kan fortættes til en blaalig Vædske ved — 119° og 58 Atm. Tryk. Ilten har stor Tilbøjelighed til at forene sig med andre Stoffer, og den kan direkte forene sig med alle Grundstoffer, undtagen Klor, Brom, Jod, Fluor, Guld, Sølv og Platin. De Metaller, der ikke direkte kan forene sig med Ilt hverken ved almindelig Temperatur eller ved Opvarmning, kaldes ædle Metaller. Allerede i Luften angribes mange Stoffer ved almindelig Temperatur, medens andre først maa ophedes. Ved Ophedning forener mange Stoffer sig let med Ilt under Forbrænding (se § 13), og Foreningen sker endnu lettere i ren IH end i Luft. En glødende Træpind bryder i Flamme i ren Ilt, Svovl og Fosfor brænder med pragtfuld Lysudvik- ling, og selv en Jerntraad kan brænde i ren Ilt. Forbindel- serne af Ilt og et andet Grundstof kaldes Oxyder. 12. »Ilt kan fremstilles ved Opvarmning af forskellige iltholdige Forbindelser. Hyppigst anvendes klorsurt Kali, som ved Opvarmning afgiver al sin Ilt. K Cl O3 = K Cl + 3 O. I Reglen blandes det klorsure Kali med et andet Stof, Brunsten, hvorved Udviklingen kan foregaa ved lavere Temperatur*). Udviklingen foretages i en lille Glaskolbe, forsynet med Afledningsrør, og Ilten opsamles i et Gasometer eller i et Glas over Vand. 1 il teknisk Brug fremstilles Ilten i Reglen af atmosfærisk Luft ved Fortætning. Den atmosfæriske Luft er en Blanding af Ilt og Kvælstof, og da den sidste har et lavere Kogepunkt end Ilt, vil den fortrinsvis fordampe, naar Blandingen hen- stilles i Luften saaledes, at der bliver en stedse iltrigere *) En Prøve af Blandingen bør altid først glødes i et Reagensglas; thi hvis Brunstenen er uren, kan der indtræde Eksplosioner’