Materiallære 1915

— 364 — (Fig. 103), der ligger lavest paa Fladen. Derpaa trækker man efter en Lineal en Linie ae, der er nogenlunde parallel med den øverste Flade, og med et Slagjærn hugger man et »Slag«, o: en smal Kant, langs ac. Linealen lægges nu paa »Slaget«, og ved at sigte fra et Punkt ø finder man to Punkter d og e, der ligger i Plan med ac. Derefter hugges først »Slaget« de og endelig Slagene ad og ce. De to første Slag [ac og de) vælges langs Stenens korteste Sider. Punkterne d og e mar- keres straks ved at man borthugger Hjørnerne skraat opefter. Af Stenens Midte fjernes nu saa meget Materiale, at man faar den forud bestemte Behugningsgrad. Denne er forskellig efter de forskellige Anvendelser og gaar under følgende Navne: Hugningsgrad 00 er den raa Kløvningsflade. I Reglen er den omgivet af en hugget Bræmme (»Rustika«). Det er den billigste Behugningsgrad. Hugningsgrad 0 eller Tugtning eller Afbaning. De største Ujævnheder paa Kløvningsfladen er blot fjernede med en Spidsmejsel og Hughammer, saaledes at Ujævnhederne ikke er over 26 mm. Hugningsgrad 1 eller Grovhugning med Ujævnheder paa indtil 10 mm kan foretages med Spidsjærn, Riffelham- mer eller Stokhammer. Hugningsgrad 2 eller almindelig Hugning maa højst have Ujævnheder paa 5—6 mm. Den udføres med Riffel- eller Stokhammer og er den almindelige Behugningsgrad for Trappetrin o. lign. Den ovenfor under 00 omtalte Bræmme er ligeledes af Grad 2. Hugningsgrad 3 eller middel fin Hugning har Ujævn- heder mindre end 2 — 3 mm. Den bruges til Gesimser, Lys- kassesten, Solbænke m. m. Hugningsgrad 4 eller fin Hugning giver en ganske svagt ru Overflade. Den bruges temmelig sjældent. 568. Slibning udføres med Klodser, der paa Undersiden er beslaaede med Baandjærn, idet der tilføres Slibepulver og Vand. Slibningen falder i Reglen i 2 Dele; først en Grov- slibning med Sand og Vand og derefter en Finslibning