Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 363 — Stenarter, f. Eks. Marmor, kan man udskære større Blokke af regelmæssig Form med Savtraad, der er tre sammen- snoede Traade uden Ende, som løber hen over Stenen, idet der tilføres Sand og Vand. Derved sliber Traaden en Fure ned i Stenen. 565. Haarde, stærke og tunge Stenarter som f. Eks. Gra- nit og svensk Kalksten hugges i Reglen færdige ved Brud- det, fordi Arbejdslønnen som oftest er mindre der, og man sparer at transportere Affaldet. Derimod vilde det være for risikabelt ved skøre Sten, og saadanne hugges derfor sæd- vanlig 50 mm for store paa hver Led, saa der staar en »Arbejdstomme« til hver Flade, der kan fjernes paa Brugs- stedet. Meget fine og detaillerede Ornamenter hugges ofte, efter at Stenen er indmuret paa Plads, for at de ikke skal tage Skade ved Blokkens Opstilling og Anbringelse. 566. Hugning af Granit udføres af »Harthuggere«, og Hugning af andre Stenarter af »Stenhuggere«. 567. Hugning af Granit. Forholdet er simplest, hvis Stenen skal bruges til Beklædningssten, saa der kun ses 1 eller 2 Flader. I saa Fald vælges de mest jævne og plane. Man sigter først hen over Stenen for at finde det Hjørne a 24*