Materiallære 1915

— 366 — med Smergel og Vand. Slibningen kan baade udføres for Haanden og med Maskiner. 369. Efter Slibning følger hyppigt en Polering, der ud- føres paa samme Maade; men Klodserne hertil er beslaaede med Filt i Stedet for Jærn. Som Poleremiddel bruges Poler- rødt (Fe2O3). 570. Som en særlig Form for Slibning skal nævnes Sav- ning og D r e j n i n g. Savning af Granit kan ske ved Diamant- sav, der er et Blad af blødt Staal, hvori der er indfattet sorte Diamanter; men hyppigst sker den med et Blad af blødt Staal uden Tænder, hvortil der ledes Sand og Vand. I Reglen skæres der flere Snit samtidigt, og Saven bevæges ved Maskinkraft, idet Savbladene er udspændt i en vandret Ramme, der trækkes af en Plejlstang. Savning er en meget langsom Proces, og store Granitblokke kan undertiden kræve flere Maaneder til Gennemsavning. 571. Drejning af Granit sker ved, at man trykker et stumpt, blødt Staal mod Søjlen eller Balustret, der skal af- drejes, under samtidig Tilledning af Sand og Vand. I Reglen bruger man to diametralt modsatte Staal for ikke at give Søjlen Sidetryk og derved risikere, at den knækker. 572. Hugning af blødere Sten. Den udføres i Reglen med særlige Værktøjer, der er forskellige fra Harthuggernes. Den groveste Behugning foretages med »Zweispids«; ønsker man en finere kornet Flade, kan man overhugge med »Grel«, eller man kan bruge en »Flächenhuggehammer«, der ogsaa benyttes til Ophugning af glatte Fliser. Paa større Flader anvender man tit en skraveret Dekoration, »Skurering«, der udføres med »Skurerjærnet«. Ved de blødere Stenarter, navnlig ved Marmor, kan man udføre Savning, Drejning og Høvling med skærende Værktøjer. Midler til at forøge Stenenes Varighed. 573. Som det vil fremgaa af § 672 begunstiges saavel den mekaniske som den kemiske Ødelæggelse af Stenarterne,