Materiallære 1915

— 367 naar de har en ujævn Overflade eller er gennemsat med Revner og Porer. Af den Grund kan Polering af Over- fladen i nogen Grad virke beskyttende paa Stenen, fordi Vand og Sne ikke kan trænge ind i den glatte Overflade, ligesom Alger og Mos ikke kan hæfte sig til den; hertil kan ogsaa hensigtsmæssige Konstruktionsformer bidrage, og man kan f. Eks. mindske Faren for Frostsprængninger betydeligt ved at isolere Stenene godt mod Jordfugtighed. 574. Af egentlige Imprægneringsmidler for naturlige Sten lindes der kun et Par enkelte, der lader sig anvende; thi Midlet maa jo ikke forandre Stenens Udseende eller dække dens Overflade. Derfor er Pudsning med Kalkmørtel eller Strygning med Tjære eller Oliefarve uanvendelig, og de to sidste er ogsaa kun lidet varige. Kalk- og Sandsten kan i nogen Grad beskyttes ved Over- strygning med Vandglas, af hvilket der ved Hjælp af Luftens Kulsyre udskilles Kiselsyre. Gentages Paastrygningen for tit, kan der imidlertid dannes et sprødt Overtræk, der let skal- ler af. Det bedste Middel til Imprægnering af Natursten er de Kesslerske Fluater. De bestaar af Fluorsiliciumbrintens Salte med Magnium, Aluminium, Zink eller Bly (se § 65). De gaar i Handelen som farveløse Krystaller, af hvilke man fremstiller en mættet Opløsning i blødt Vand, og med denne Opløsning stryges Stenen 3 Gange med et Døgns Mellemrum. Til Kalksten bruger man Magnesiatluat (§ 118), der for- ener sig med Kaliumkarbonatet til Fluorkalcium og Fluor- magnium under Dannelse af Kulsyre og Kiselsyre.*) Fluorkalcium, Fluormagnium og Kiselsyre er uopløselige, og Kulsyren giver ved sin Undvigen en saa stor Porøsitet, som der er ønskelig af Hensyn til Frostsikkerheden. Hvis Stenen ikke indeholder kulsur Kalk, maa Impræg- neringen udføres paa anden Maade. Stenen maa først over- stryges med Natronvandglas, der til dette Brug sælges under Navn af»Avantfluat«, og derefter imprægneres med Aluminium- •) Mg Si F6 + 2 Ca CO3 + 2 IC 0 = 2 Ca F.2 + Mg F2 + H, Si O4 + 2 CO,