Materiallære 1915

— 375 — Haardhedsskala, men ogsaa her giver Indblandingerne store Variationer, og dette er navnlig Tilfældet, hvis der er Kisel- syreforbindelser til Stede. 607. Ogsaa Strukturen kan være meget forskellig. Der findes krystallinske, tætte og porøse Sorter. 608. Styrken kan gennemsnitlig sættes til 800 kg/cm2 for de krystallinske Stenarter. 609. Farven er hvid for den rene Kalkstens Vedkom- mende, men paa Grund af Indblandingerne kan den optræde med forskellige Farver. Jærnilteforbindelser kan f. Eks. farve den gul eller rødlig, Jærnforilteforbindelser grønlig; Kulstof og bituminöse Stoffer kan give sorte eller graalige Farver. Farven er ikke altid jævnt fordelt, men kan, navnlig i Mar- mor, findes som Aarer, Pletter, Flammer eller Skyer, hvad der giver Stenen en ejendommelig Skønhed. Saadan uregel- mæssig fordelt Farve skyldes ofte Urenheder, der er udskilt i Revner eller Porer. 610. Vejrbestandigheden er ikke særlig god, navnlig ikke i vort Klima, hvor Stenen ret hurtigt taber sit smukke Udseende under den svovlsyreholdige Snes Paavirkning. Dog kan Vejrbestandigheden forøges ved Polering og navnlig ved Fluatering. Ligeledes maa man være opmærksom paa, at Stenen kan angribes af Humussyre, saafremt den bliver begroet med Alger og Mos. 611. Ildfastheden er kun ringe, da Kalkstenen ved Ophedning afgiver Kulsyre. 612. Kalkstenen er overordentlig udbredt og findes i mange Former med højst forskellige Egenskaber og derfor højst forskellige Anvendelser. De bedste og tætteste bruges til Bygningssten, hvis de kan brydes i tilstrækkelig store Stykker, hvad dér ikke altid er Tilfældet (Saltholmskalk). De mindre tætte, men rene Kalksten bruges til Kalkbræn- ding og skal ikke omtales her ligesom en Del lerholdige Kalksten, der brændes til Romancement, og Kridt, der bru- ges til Fabrikation af Portlandcement. 613. Af danske Kalksten er der kun et Par Sorter, der egner sig til Bygningsbrug. Den vigtigste er Limstenen,