Materiallære 1915

der brydes i Nørrejylland (Løgstør—Bulbjerg) og i Stevns Klint. I Reglen gaar den under Navnet Kridtsten og bru- ges meget til hvide Baand i røde Bygninger (Raadhuset i København). Det er en temmelig fast, ikke afsmittende Kalk- sten, der dog er ret porøs. Den staar sig godt mod Frost, da Porerne er store og jævnt fordelte. Trykstyrken er kun ringe (højst 75 kg/cm2), men den holder sig fortrinlig mod Vejrliget. I Reglen udsaves den ved Stevns til »Mursten« af 42 cm X 21 cm X 12 cm og er i frisk Tilstand saa blød, at den kan bearbejdes med Tømrerværkløj. 614. Faksemarmor er Koralkalk fra Fakse, i hvilken Mellemrummene mellem Koralstokkene er udfyldt med ud- krystalliseret Kalk. Den egner sig ret godt til Bygningsbrug og kan saves, høvles og drejes. Dens oprindelige gullighvide Farve bliver dog let graalig i Tidens Løb, fordi der afsætter sig Smuds i dens Porer. Den er brugt en Del i København, f. Eks. er Marmorkirken delvis opført af Faksemarmor, der ligeledes er brugt til Ørstedsparkens Hjørneindgange og til den engelske Kirkes Hjørner. 615. Kildekalk (Kalktuf, Fraadsten) har tidligere været anvendt en Del paa de Steder, hvor den findes, f. Eks. ved Roskilde og i Nærheden af Holbæk. Der er f. Eks. op- ført en Del Landsbykirker af Kildekalk. Det er en over- ordentlig porøs Stenart med ringe Vægt. I vore Dage bruges den næppe mere. 616. Svenske Kalksten bruges en Del her i Danmark. Den hyppigst anvendte er: Ølandsstenen. Det er en tæt, noget lerholdig blaagraa eller rødbrun Sten, der indeholder talrige Forsteninger af Ortoceratiter. Stenen er i Reglen aflejret i temmelig tynde Lag, saa den kun kan faas i smaa Tykkelser. Den bruges en Del til Beklædningssten og navnlig til Fliser og Trappetrin. Den er udmærket vejrbestandig, naar den anvendes paa hensigtsmæssig Maade, d. v. s. saaledes, at Vandet ikke kan trænge ind i Stenens vandrette Lag og sprænge dem ved Frosten. 617. En stor Del af Ølandsstenen bruges til Fliser, der