Materiallære 1915

Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas

År: 1915

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 565

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
— 378 — i Carrara, hvor der ogsaa forekommer en anden Varietet, »Blanc P.«> der næsten er fri for sorte Aarer og bruges til Billedhuggerarbejder. Dog bruges til egentlige Kunstværker en anden Marrnorsort, »Statu ario«, der er endnu finere og hvidere, og som kun findes i ringe Mængde i Carrara. 625. Det belgiske Marmor er i Reglen stærkt farvet, rødt, graat eller sort. De hyppigst anvendte Sorter er: Noir beige, der er sort og lader sig polere smukt. Det bruges bl. a. til Gulvfliser sammen med det ovenfor nævnte Blanc clair. Rouge royale, der er stærkt rødt med hvide Aarer og graablaa Pletter; det bruges navnlig til indendørs Arbejder. 626. Endelig indføres der en ret stor Del Marmor fra Norge (De Ankerske Marmorbrud), hvor der findes udmær- kede Kvaliteter. Af disse skal særlig nævnes den helt hvide Varietet »Furuli«, der er dolomitisk (Ca C 03, Mg C 03) og derfor staar sig forholdsvis godt i fri Luft. 627. Af andre udenlandske Kalksten skal endnu nævnes Savoniére-Stenen. Det er en gullig Sten, der ved Bryd- ningen er ret blød, men senere hærdner i Luften. Den ind- føres fra Frankrig og bruges ret hyppigt her i Landet. Gips. 628. Gips er svovlsur Kalk*) (Ca S 04 2 H2 O). Den fore- kommer i Reglen tæt og bruges i saa Fald til Brænding (se Gipsmørtel); men der forekommer ogsaa kornet krystal- linske Varieteter, der kaldes Alabast. Denne ligner meget Mar- mor, men er blødere og mindre holdbar. Den kan bearbej- des paa Drejebænk og med Kniv og bruges navnlig til mindre Luksusgenstande. Til udvendig Brug egner den sig ikke. Marieglas er klart, gennemsigtigt Calciumsulfat, der lader sig udspalte i tynde Plader. Navnet kommer af, at de tidligere anbragtes paa Helgenbilleder. •) Se § 103.