Materiallære 1915

— 380 — 635. Ildfastheden er kim ringe. 636. Som fremhævet ovenfor er det væsentligt Binde- midlet, der bestemmer Stenens FZgenskaber, og man kan derfor skelne mellem følgende Varieteter: 637. Kiselsandsten har kiselsyreholdigt Bindemiddel, der næsten altid er til Stede i saa smaa Mængder, at de enkelte Sandskorn berører hinanden. Farven er i Reglen hvid eller graa, men der kan undertiden findes Jærn i ringe Mængde, og Stenen farves derved gullig eller rødlig. ° 638. Til denne Gruppe hører den eneste danske Sand- sten, Neksøsandstenen paa Bornholm. Den er i Reglen farvet rød af Jærnilte, men der kan findes hvide Partier i den. Den har tidligere været brugt en Del (f. Eks. til Fri- hedsstøtten), men da den kun findes i tynde Bænke, har Brydningen i mange Aar været indstillet. Det synes imid- lertid, at man paany vil genoptage Brydningen, og der findes ogsaa udmærkede Partier af den, medens andre er ret daarlige. Af udenlandske Sten af samme Gruppe skal nævnes: 639. Bremersandstenen, der brydes i W estfalen og ud- føres over Bremen. Det er en temmelig finkornet, gullig eller rødlig Sten. Den er meget stærk (Trykstyrke ca. 500— 700 kg/cm2) og er yndet til udvendige Dekorationer, foidi den er vejrbestandig. 640. Cottasandstenen eller Elbsandstenen ligner i Ud- seende Bremersandstenen, men er af betydelig daailigeie Kvalitet, navnlig med Hensyn til Vejrbestandigheden. Den er meget billigere, men indeholder tit Lerlag, der kan give Anledning til Frostsprængninger. Den bør derfor ikke bru- ges til særlig udsatte Bygningsdele. Cottasandstenen anven- des ogsaa en Del til Møllesten. 641. Øved Sandstenen og Gullandsk Sandsten er to svenske Sorter, den første rødlig, den sidste gullig. Øved Sandstenen er meget vejrbestandig og er den dyreste Sand- sten, der anvendes her i Landet. 642. Lersandsten kendes paa Lerlugten, naar man be- fugter Stenen eller aander paa den. Farven er i Reglen lys,