Materiallære 1915

— 381 og Stenen er hyppig stribet. Den har kun ringe Vejrbestan- dighed; men der er i saa Henseende stor Forskel paa de enkelte Sorter. Lersandsten bruges næsten ikke her i Lan- det; derimod anvendes der i Tyskland en Del »Broget Sand- sten«, der hører til denne Art. 643. Kalksandsten*) har kulsur Kalk til Bindemiddel, og den kendes derfor paa, at den bruser med Syrer. Hyp- pigt indeholder Bindemidlet ogsaa kulsur Magnesia, og man faar da dolomitisk Sandsten. Farven er i Reglen gullig eller grønlig graa, men kan ogsaa være lyserød eller brunlig. Vejrbestandigheden er ikke stor, hvilket skyldes de samme Grunde, som er anført for Kalkstenens Vedkommende, og i Byerne holder den sig særlig slet. Den anvendes derfor ikke meget. 644. Om alle Sandsten gælder det, at Vejrbestandigheden kan forhøjes i betydelig Grad, naar de fluateres. Lerskifer. 645. Lerskifer er en Blanding af overordentlig fint Ler, Kvartsstøv og Glimmer, der er aflejret under Vand og senere sammenpresset under et uhyre Tryk, hvorved den har faaet skifret Struktur. Skifrigheden har intet med Lagdelingen at gøre. Den er tværtimod størst, naar Lagdeling og Skifrighed ikke falder sammen; thi i saa Fald skyldes Skifrigheden meget store Tryk fra Bjærgkædedannelser, medens den i modsat Tilfælde er frembragt af de ovenliggende Massers Tryk, og dette giver en mindre stærk Skifer. Foruden de ovenfor nævnte Mineraler kan der findes indblandet andre i større eller mindre Mængde, navnlig kulsur Kalk, Svovlkis, Kul og Jærnilte. 646. Farven er i Reglen mørkegraa eller mørkegrøn, graablaa eller sort. Rent grønlige eller rødlige Farver findes kun sjældent. *) Den maa ikke forveksles med den kunstigt fremstillede »Kalk- sandsten«. der har en ganske anden Sammensætning. Se »Kun- stige Sten«.