Materiallære 1915

— 382 — 647. Vægtfylden kan variere fra 2,7—3,5. 648. Styrken af god Skifer er 600—900 kg/cm2. Haard- heden er omkring ved 3. 649. Porøsiteten er meget ringe og kan for gode Skifre sættes til 0,6 %. 650. Vejrbestandigheden er for de gode Skifres Ved- kommende overordentlig stor, og det samme gælder om Ild - fastheden, naar Skiferen ikke indeholder kulsur Kalk. 651. Der findes mange forskellige Sorter Skifer. De al- mindelige Skifre har som oftest ujævnt Brud og kan ikke udspaltes i større Plader. Efter Anvendelsen skelner man mellem følgende Sorter: 652. Tavleskifer er sort paa Grund af dens Indhold af Kul. Desuden indeholder den som Regel meget kulsur Kalk, saa at den bruser med Syrer. Den er derfor ikke særlig vejrbestandig eller ildfast og lader sig heller ikke ud- spalte i tilstrækkelig tynde Plader til Tagdækning. Den ind- føres navnlig fra Tyskland og bruges til Solbænke, Fliser, Murafdækning, Plader i Pissoirer, Bordplader o. lign. De fineste Sorter, der lader sig udspalte til tynde Plader, slibes glatte og bruges til Skoletavler. 653. Tagskifer er Fællesbetegnelsen paa alle de Skifre, der nogenlunde let lader sig udkløve til meget tynde Plader, og som er tilstrækkelig vejrbestandige. Hertil kan kun de bedste Skifersorter bruges. Farven er graa eller blaasort, og Bruddet er meget finkornet. Den maa ikke indeholde frem- mede Mineraler, og navnlig maa den være helt fri for Svovl- kis og kulsur Kalk. Den skal have en god Klang, og den maa ikke springe, naar man slaar et Søm igennem den, eller naar den ophedes, ligesom den ikke maa være porøs. 654. Det er kun faa Skifersorter, der tilfredsstiller alle disse Fordringer, som ubetinget maa være opfyldte, hvis man vil være sikker paa at faa en god, varig Skifer. Man bør derfor undersøge Tagskiferen, inden den bruges, saa meget mere, som det kan gøres paa meget simpel Maade og ved meget smaa Midler. 655. Varigheden er navnlig betinget af, at Skiferen ikke