Materiallære 1915

— 384 — Findested, uden at de ellers er undergaaet nogen Foran- dring i Henseende til Sammenkitning, Omdannelse ad ke- misk eller mekanisk Vej o. lign. En Del af disse løse Sten- arter som Grus, Singels og Ral vil blive omtalt under »Beton«, Sand omtales under »Mørtler« og Infusoriejord under »Isoleringsmaterialer«. Her skal derfor kun behandles: Kampesten. 660. Kampesten kaldes ofte Glacialsten, fordi de er ført herned med Isen fra Skandinavien. De findes uregel- mæssigt allejret i alle Størrelser overalt i Jordbunden og er som Regel af udmærket Beskaffenhed, fordi de løse og lidet modstandsdygtige er gaaet til Grunde og ødelagt i Tidens Løb. De bestaar af alle de faste Stenarter, der findes i Skan- dinavien, f. Eks. Gnejs, Granit, Porfyr o. s. v. De er et ud- mærket Materiale til Skærver. Søsten er af samme Art, men de opfiskes fra Havet og er ofte af endnu bedre Kvalitet, fordi de har været under- kastede stærke mekaniske og kemiske Paavirkninger af Vandet. De bruges navnlig til Vejskærver og Vandbygnings- arbejder. Flint. 661. Flint hører egentlig til de kemiske Sedimenter, idet den er udskilt af kiselsyreholdigt Vand. Den findes imidler- tid ikke i større sammenhængende Lag, og den meste Flint, der bruges, findes som løse Sten. 662. Flint bestaar af Kiselsyreanhydrid (se § 63) og er i ren Tilstand hvid. I Reglen er den dog forurenet af Kul, der farver den sort, eller af Jærnilter, der farver den gul. Den har ikke stor Anvendelse; en Del bruges til Skærver, ligesom den bruges til Fremstilling af Glas, fin Fajance og andre Kiselforbindelser. I Sydengland bruges den en Del til Bygningsmateriale, og vi har her i Landet et Eksempel der- paa, idet den er benyttet til den engelske Kirke i København.