Materiallære 1915

— 388 — inden det egner sig til Brug. Undertiden giver man dog ogsaa Leret en Tilsætning af visse Stoffer, der paa forskellig Maade indvirker paa Lerets Beskaffenhed, saaledes som det senere lejlighedsvis skal omtales. Ler. 669. Leret bestaar hovedsagelig af forskellige kiselsure Forbindelser og forekommer i uhyre Mængde udbredt over hele Jorden. En af Lerets mest fremtrædende Egenskaber er dets Plasticitet, d. v. s. Evne til i tilpas fugtig Tilstand at kunne modtage en Form, som det beholder, baade me- dens det er fugtigt og efter at være tørret og brændt. Denne Egenskab ved Leret har Mennesket kendt og udnyttet fra de allerældste Tider. I Stenalderens Affaldsdynger, de saa- kaldte Køkkenmøddinger, linder man saaledes Potteskaar ved Siden af yderst primitive Stenredskaber. Lerets Oprindelse. 670. Leret opstaar ved Forvitring, d. v. s. Sønderdeling af forskellige kiselsyre- og lerjordholdige Bjærgarter, hvor- iblandt Granit, Gnejs, Porfyr og lignende er de vigtigste. Forvitringen skyldes mekaniske og kemiske Paavirkninger. 671. Vejrsmuldringen. Blandt de forskellige mekaniske Paavirkninger indtager Vejrsmuldringen den betydeligste Plads. Den skyldes dels Solsprængning, dels Frostsprængning. Solsprængning. De lerdannende Bjærgarter bestaar af flere ret uensartede Bestanddele, der udvider og sammentrækker sig lidt forskelligt ved Opvarmning og paafølgende Afkøling. Naar derfor disse Bjærgarter i Løbet af Dagen udsættes tor stærk Solvarme og om Natten afkøles stærkt, saa vil der i Tidens Løb danne sig utallige Smaarevner, der efterhaanden breder sig mere og mere og ofte bevirker, at Skal efter Skal løsner sig fra Bjærgarternes Overflade. Frostsprængning. Om Vinteren fyldes alle Overfladens Revner og Ridser med Vand. Naar saa Frosten indfinder