Materiallære 1915

— 389 — sig, fryser Vandet; men da Vand udvider sig 10% ved Frys- ning, vil Revnerne aabne sig mere. Dette har til Følge, at der efter gentagne Frysninger og Optøninger sprænges Smaa- stykker løs fra Overfladen, saa at der dannes Grus, som yderligere kan findeles paa samme Maade. I Lande med hyppigt vekslende Frost og Tø har Frostsprængningen størst Betydning ved Vejrsmuldringen. 672. Forvitringens kemiske Forløb. Samtidig med Vejr- smuldringen foregaar der en kemisk Omdannelse af Bjærg- arten. Det nedsivende Vand indeholder nemlig Kulsyre, som angriber de kiselsyreholdige Bjærgarter under Dannelse af Karbonater. Ovennævnte Bjærgarter, af hvilke Graniten er den mest udbredte, bestaar af Kvarts, Feldspat og Glim- mer. Af disse Mineraler er det særlig Feldspatten, der an- gribes. Der findes flere Slags Feldspat, hvoraf dog Kalifeld- spatten er den vigtigste. Dennes kemiske Sammensætning er K2 0, Al2 O3, 6 Si()2. Ved Paavirkning af kulsyreholdigt Vand (Regnvand) angribes Kaliet af Kulsyren, hvorved der dannes kulsurt Kali, K2CO3, endvidere opløses der Kiselsyre, og samtidig bindes noget Vand kemisk. Kaliumkarbonatet og den opløste Kiselsyre gaar bort med det nedsivende Vand. Tilbage bliver en Rest, der ikke yderligere kan forvitre, og hvortil det optagne Vand er kemisk bundet. Dette Produkt, der er et hvidt, meget fint Pulver, kaldes Kaolin og er sammensat H2 O, Ål2 03, 2 SiO2. Som man ser af Formlen er Kaolin et vandholdigt Aluminiumsilikat. Dette er Hovedbestanddelen i alt Ler, om end den Mængde, i hvilken det forekommer i de forskellige Slags Ler, er meget varierende. Den her beskrevne Forvitringsproces foregaar umaadelig langsomt, saa langsomt, at dens Spor knap er til at paavise i Løbet af en Menneskealder. Naar Processen ikke desto mindre har foraarsaget Dannelsen af de kolossale Lerlag, der findes over hele Jorden, saa faar man herved et mægtigt Indtryk af, hvilken uhyre Ælde Jorden har.