Materiallære 1915

— 390 — Lerets Aflejring. 673. Idet nu Feldspatten forvitrer, som ovenfor beskrevet, falder Bjærgarten hen til en blød, leragtig Masse. I denne Masse findes Kvartskornene uforandret, hvilket ogsaa er Tilfældet med den lyse Glimmer, medens den mørke Glim- mer delvis forvitrer. Endvidere findes der en Del mer eller mindre forvitrede Stykker af selve Bjærgarten. 674. Kun i ganske enkelte Tilfælde bliver hele den for- vitrede Masse liggende paa Stedet, hvor Forvitringen er sket, som f. Eks. i Kaolinlejet ved Rønne. Sædvanlig skylles det fine Kaolinpulver og de øvrige fine Bestanddele bort med Regnvandet, der fører det med sig gennem Bække, Aaer og Floder til en Sø eller til Havet. Foruden de nævnte Bestand- dele medfører Strømmen uforvitrede Mineralkorn og Sands- korn, hvis den er tilstrækkelig stærk dertil. De medrevne Korn slides mod hverandre og mod Strømlejet, hvorved der dels opstaar et ganske fint Pulver af uforvitret Mineral, det saakaldte Mineralslib, og dels løsrives større eller mindre Dele af Strømlejet. Da Vandløbene jo som Regel passerer meget vekslende Jordformationer, vil det forstaas, at de Ler- aflejringer, der opstaar, naar det opslemmede Materiale bundfælder sig, kan være af en meget sammensat Art. Selve Leraflejringen begynder sædvanlig først ved Vandløbenes Udmunding i Søer eller i Havet. Idet Vandstrømmen her fordeler sig til alle Sider, aftager Hastigheden, saa at det opslemmede Materiale bundfælder sig. Først afsættes de grovere Dele, længere ude de finere Dele, og helt ude, hvor Vandet er kommen i Ro, aflejres det fine Ler. Da Strøm- hastighederne stadig varierer, vil Dele af en vis Kornstør- relse aldrig aflejre sig nøjagtigt paa samme Sted, men snart længere inde eller længere ude. Et lodret Snit gennem de aflejrede Materialer vil derfor vise sig lagdelt, ligesom Korn- størrelsen vil være forskellig i Lagene, men ret ensartet indenfor de enkelte Lag. Leraflejringen sker altsaa under Vand. Naar man ikke desto mindre træffer Lerlag højt oppe i Bjærge, skyldes dette,