Materiallære 1915

 — 392 — medbragte fra Højfjældene. Som den gled frem, øgede den sit Materiale, idet den slæbte med sig alt, hvad den for- manede at løsrive med de i dens Bund fastfrosne »Skure- sten«, der bærer Vidnesbyrd om det Arbejde, de i sin Tid udførte, ved de parallele Striber og dybe Furer, der lindes paa deres Overflade. Ustandselig gled Isbræen frem, indtil den kom til Egne, hvor Temperaturen var saa høj, at der smeltede lige saa meget Is, som der gled frem. Ved Isens Smeltning aflejrede Morænematerialet sig, og der opstod de saakaldte Morænedannelser, hvor groft og fint Materiale ligger hulter til bulter mellem hinanden. Under Smeltningen stod Bræens Rand ikke paa samme Sted. Om Vinteren skød den sig frem, og om Sommeren trak den sig tilbage. Indtraf der en Række varme Somre, drog Isranden mere og mere tilbage. Smeltevandet, der medførte en Del at Bræens Grus, Sand og Ler, løb saa hen over ældre Morænedannelser, i hvis Sænkninger de opstemmede Materialer bundfældte sig, saa at der efter Omstændighederne opstod stenfri Grus-, Sand- og Leraflejringer. Fulgte der efter de varmere Aar en koldere Periode, gled Bræen atter frem og lagde sin Moræne oven- paa de stenfri Smeltevandsaflejringer. Herefter er man i Stand til at forklare Tilstedeværelsen af de stenfri Aflejringer i Moræneleret. Morænelerets stærkt blandede Beskaffenhed, dets Indhold af Skuresten og stenfri Aflejringer giver et af de sikreste Beviser for Isteorien. Lerets Sammensætning. 678. Som det fremgaar af det foregaaende, bestaar det naturligt forekommende Ler af mange forskellige Bestand- dele i stærkt vekslende Mængder. Disse Stoffer er dels dannede ved Forvitringen, dels komne til under Aflejringen. Det vigtigste af alle Lerets Stoffer er det ved Feldspattens Forvitring dannede vandholdige Aluminiumsilikat, 2 H2O, Al2O3, 2 Si()2. Dette kaldes, uanset den Mængde hvori det optræder, for Lerets Grundbestan ddel, medens alle de