Materiallære 1915
Forfatter: A. L. Vanggaard, J. Jonas
År: 1915
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 565
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 393 —
øvrige i Leret forekommende Stoffer kaldes Indblan-
dinger.
679. Det vandholdige Aluminiumsilikat betinger Lerets
Plasticitet. Hvorledes det virkelig forholder sig hermed, er
endnu ikke tilstrækkelig opklaret. Det synes dog, at inden
for visse Grænser er det ikke saa meget Mængden af Sili-
katet, der indvirker paa Plasticiteten, som Silikatets mere
eller mindre svampede Tilstandsform.*) Lerets Vandoptag-
ningsevne tiltager, jo mere svampet Silikatet optræder. Men
jo mere Vand der optages, desto større bliver Lerets Udbul-
ning og paafølgende Tørringssvind. Tørringssvindet maa
imidlertid holdes inden for passende Grænser, da de formede
Genstande ellers kaster sig eller endog revner ved Tørringen.
En for stor Plasticitet kan altsaa virke meget uheldigt. Den
kan dog modvirkes ved Tilsætning af visse uplastiske Stof-
fer som Sand og brændt, pulveriseret Ler. Da man i daglig
Tale kalder stærkt plastisk Ler »fedt« Ler, kaldes en saa-
dan Tilsætning »Magring« af Leret, og de paagældende Stoffer
»Magringsmidler«.
680. Lerets Indblandinger. De vigtigste i Leret fore-
kommende Indblandinger er Sand, Mineralslib, kulsur
Kalk, Jærniltehydrat, Svovlkis og svovlsure Salte.
Disse Stoffer har først og fremmest den Betydning for det
raa Ler, at de optræder som Magringsmidler i dette. Ofte
forekommer de i en saadan Mængde, at Leret efter en pas-
sende Gennemarbejdning uden videre er brugeligt til Form-
ningen. Indblandingerne har dog ogsaa paa flere Maader
den største Betydning for den brændte Vare. Her skal der-
for ganske kort omtales, hvorledes de enkelte Stoffer for-
holder sig under og efter Brændingen.
681. Sand er Lerets vigtigste Magringsmiddel. Da det
hovedsagelig bestaar af Kvartskorn, har det tillige den Be-
tydning, at det modvirker Lerets Tilbøjelighed til at svinde
under Brændingen, idet Kvarts udvider sig lidt ved Glødning.
Dette har paa den anden Side til Følge, at Kvartsen under-
') H. Fischer-Møller: Teglværkskemi, Side 137.
26